.
Svenske erfaringer med overgangen til og brugen af MARC21 i LIBRIS

ved Christer Larsson, LIBRIS
Marc21 er ikke så dårligt endda. Christer Larsson fra Kungliga Biblioteket fortalte om overgangen til Marc21, som skete d. 23. januar 2002. Der er opstået problemer, men ifølge Christer Larsson ikke større, end at de kan løses.
I Sverige tilpasses Marc21, så formatet er mere anvendeligt bl.a. anvendes kun 3 af 5 formater: Bibliografisk format, autoritetsformat og beholdningsformat. Desuden et parameterstyret eksportformat( til lokale systemer m.m. og så arbejdes der på en formathåndbog med svensk oversættelse og tillempningshenvisninger.
Erfaringen har vist, at beslutningen om overgangen til det nye format var rigtig: Marc21 er en international standard, som er under stadig udvikling og der er gode muligheder for rationalisering. Samtidig med indførelsen af det nye format, gik svenskerne over til nyt katalogiseringssystem – fra eget stordatasystem til det nøglefærdige Voyager med integreret autoritetskontrol.
C.L. skildrede ganske kort den tilbagelagte vej. sweMarc blev forsinket og kom derfor aldrig i drift, så d. 19. december 2000 besluttede LIBRIS ledergruppen at bruge Marc21. Kontrakten underskrives 15. juni 2001. Konverteringen af LIBRIS foregår i 2001. Uddannelse i MARC21 og katalogiseringsklient gennemføres nov. 2001 – jan. 2002 på central todageskursus for ca. 200 katalogisatorer. Pr. 21. januar 2002 kører det.

Der er nu 9 millioner bibliografiske poster,15 millioner beholdningsposter, 30 000 svenske emneord og 80 000 systemgenererede autoritetskontrollerede navne og titler, derudover er 44 000 ægte autoritetsposter konverterede ved årsskiftet 2002-2003. 4000 autoritetsposter over institutionsnavne mangler at blive konverteret. LIBRIS-bibliotekens Katalogråd på 35 medlemmer mødes 2 gange årligt for at udarbejde retningslinjer m.h.t. format og tillempninger.
I en særlig database findes svenske emneord. Der arbejdes på standarder og rationaliseringer. Standardfordelene er store. MARC21 er kendt og vel defineret og muliggør internatinal udveksling af poster og dermed genbrug. Formatet er XML-kompatibelt og der findes tekniske standardløsninger. Det er lidt vel tidligt at sige noget om rationaliseringsgevinsten, da overgangen selvfølgelig har slugt en masse tid til omstillingen bl.a. til uddannelse; men katalogiseringsmængden er øget fra sidste kvartal 2002.

C.L. mener, at strukturen i MARC21 kan påvirkes i europæisk retning p.gr.a. UKMARC. Katalogiseringssystemet støtter formatet. Det har moderne editeringsfunktioner, poster kan kopieres osv, undtagen i felt 245 og 250, så der foregår en manuel inddatering. Svenske tillempninger er indført bl.a. m.h.t. emneord og klassifikation. I formathåndbogen er et afsnit om afvigelser fra MARC21. MARC21 giver gode muligheder for katalogisering på forskellige niveauer og er også meget velegnet til katalogisering af nye medier. Flerbindsværker er et kapitel for sig; men C.L. sandsynliggjorde at også her er det muligt at tillempe MARC21.

I Sverige er man ifølge Christer Larsson aldeles tilfreds med MARC21. Men måske tillempningerne gør udslaget – og så skal det huskes, at Sverige er gået direkte over til MARC21, da sweMARC aldrig kom i brug.

Ref. Blide Borg