.
Resume af det faglige indlæg på generalforsamlingen

Kan metadata og klassifikation skabes automatisk?

Vi indledte generalforsamlingsarrangementet med et oplæg af Brian Jacobsen fra Taxon om automatisk skabte klassifikationer og metadata.
Brian leverede et virkeligt interessant oplæg med særligt fokus på KLE (Kommunernes Landsforenings Emnesystem) – et ca. 40 år gammelt klassifikationssystem, der først inden for de sidste 2-3 år virkelig er kommet til sin ret og bliver anvendt på nye og spændende måder.
Nogle kommuner er meget langt i brugen af den automatiske KLE (OS2KLE) og bruger det blandt andet til indeksering af hjemmesider og til postsortering, det vil også kunne bruges til adgangsstyring. Det kan lette mange arbejdsgange og betyde store tidsbesparelser i flere sammenhænge.
Her må vi altså konstatere, at kommunerne er meget langt fremme i skoene i forhold til såvel det statslige, regionerne og det private.

Tak til Brian for et meget interessant fagligt indspark.