.
Nyt fra META februar 2017

Kære medlemmer af META

Hermed lidt nyt fra faggruppen.

 

Generalforsamling 2017

Som I jo nok ved er der ikke længe til vores generalforsamling, der afholdes onsdag d. 26. april i Mødecenter Odense.

I kan læse mere og tilmelde jer her: http://bf.dk/ArrangementerOgNetvaerk/Arrangementer/FindArrangementer/217023

Vi håber at se mange af jer til generalforsamlingen. Vi modtager meget gerne input og ideer til arrangementer.

Alle medlemmer af bestyrelsen genopstiller til valg, men vi vil meget gerne have selskab – derfor må I meget gerne overveje, om I kunne have lyst til at stille op til bestyrelsen.

Som sædvanlig er der et fagligt oplæg i forbindelse med generalforsamlingen:  

Kan klassifikation og metadata skabes automatisk?

I både kommunalt og privat regi eksperimenterer man med automatisk skabte metadata – f.eks. i kommunernes KLE (www.kle-online.dk) og Digitaliseringsstyrelsens FORM (www.form-online.dk. Automatiserede metadata ligger til grund for centrale områder som adgangsstyring, postfordeling, personificering, søgeoptimering og meget mere.

Kom og hør Brian Jacobsen fra Taxon berette om hvordan man kan foretage automatisk metadatopmærkning, samt hvad mulighederne og faldgruberne er ved automatisk skabte metadata

Brian har tidligere deltaget i faggruppens arrangementer og er meget interesseret i bibliotekernes arbejde med metadata.

 

Temadag om RDA

Derudover kan vi fortælle, at der d. 8. juni, 2017 vil blive afholdt en temadag om RDA hos Mødecenter Odense i samarbejdet med Metaforum (det tidligere Forum for registrering).

Sæt kryds i kalenderen og kom og hør mere om historik og fremtidsudsigter.

Yderligere information og mulighed for tilmelding følger hurtigst muligt.

 

Mange hilsner

Bestyrelsen i META