.
Web-services Light—referater fra en temadag

Den 21. november afholdt Fabita i samarbejde med IT-faggruppen en temadag om webservices i salen på Århus Kommunes Hovedbibliotek. Der var 41 deltagere til de ofte meget tekniske og krævende oplæg. Da ikke samtlige oplæg er refereret her, opfordrer vi læserne til at supplere deres læsning af referaterne med de Powerpoints af samtlige præsentationer som kan ses på IT-faggruppens hjemmeside, http://grupper.bf.dk/it/arrangementer/webservices.htmEn fremragende introduktion til webservices kan fås i følgende rapport som DBC har udarbejdet for Biblioteksstyrelsen, http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/webservice/index.htm

Web services til og med udgangspunkt i katalogen

v. Adam Dickmeiss, Index Data

Iflg AD er der fire typer webservices som er aktuelle for katalogen. Det drejer sig om webservices til brug i informationssøgning, i fjernlånsarbejdet, til administrative formål (f.eks. opdatering af lånerregistre), og informationsdeling (f.eks. RSS feeds).

Mht webservices til informationssøgning, gennemgik han flere webservices af spørgsmål/svar typen, heriblandt A9 Open Search som er udviklet af Amazon, og SRW/U som er udviklet af Library of Congress, og som ses som afløseren til Z39.50

A9 Open Search er en RSS-baseret service, som er pærelet at bruge. Den udvælger via URL – smart. Den er karakteriseret ved simple strukturer, og en uformel måde at kommunikere på. Den gør det muligt at integrere diverse ressourcer uden den store erfaring i programmering.

SRW/SRU er to protokoller, begge udviklet af Library of Congress. AD så dem som en måde at gøre Z39.50 “mere sexet” på. SRW benytter SOAP og beskrives ved brug af WSDL og SML schema, mens SRU er en standard URL. Dickmeiss omtalte også CQL, dvs Common Query Language, som giver mulighed for benyttelse af boolske operatorer og gruppering med parenteser, trunkering og søgning i bestemte “context set”.

Z39.50 har eksisteret i 15 år. Der findes ikke andre standarder, der kan struktureres. Det virker fint, men kun i biblioteksverdenen. De nye kan ikke så meget nyt, men det er nemmere, og det rækker ud over biblioteksverdenen – det er sjovt.

Ref.: Bente Herborg Christensen

Hvordan får man web services/ hvordan kommer jeg i gang med web services?

v. Karen Thomsen, Silkeborg Bibliotek

Karen Thomsen er datalog, og ansat ved Silkeborg Bibliotek. Hendes interesse er usability. Karen Thomasen arbejder ved projektet, “Mit Bibliotek”, der har personalisering som det overordnede mål. De vil gerne undersøge om information om låneren, f.eks. lånehistorie mm, kan bruges til at forbedre det produkt biblioteket tilbyder låneren. Ved produkt forstås det virtuelle bibliotek i form af Silkeborg Biblioteks tilstedeværelse på www, dvs hovedsageligt deres online-katalog. KT ser web service protokollen som et værktøj hertil. Silkeborg valgte den, fordi den er platform-uafhængig.

KT knyttede an til de tidligere oplægsholderes præsentationer. Hun ser RSS som envejs push, hvor man henter andres data. Web-services, derimod, er mere dialog-lignende. Der findes to slags web service protokoller af spørgsmål-svar typen: 3WCs, som anvender SOAP og WSDL; og så Library of Congress med SRU/SRW. Karen Thomsen ser flere muligheder i 3WCs løsning.

Web services er nu “sat i drift” hos Silkeborg. Det sker ved at faust nummeret i posten kalder på en web service. Et eksempel: en søgning på Suzanne Brøggers “Linda Evangelista Olsen” i Silkeborgs online-katalog kalder på tre web services: to fra Litteratursiden.dk, og en fra Forfatterweb.dk.

Hvordan finder man en web-service? Og finde ud af, hvad den kan bruges til? Karen Thomsen siger, at der ikke p.t. er gode værktøjer som hjælper en med at finde webservices, og det tolker hun som om at vi er på forkant. De skal nok komme! Et eksempel på et sådant værktøj, som dog ikke retter sig mig bibliotekerne, er Easy-A, fra Erhvervsskolernes studieadministrative system, http:/www.admsys.uni-c.dk/easy-a/webservices/index.html. Via Easy-A kan skolerne finde og indgå aftaler om anvendelse af web services til administrativ brug. Der er en klar beskrivelse af reglerne for anvendelse, og beskrivelser af de enkelte services.

Hvordan kan man så genkende en web service? En måde kan være hvis den indeholder en beskrivelse af web servicen i WSDL, et XML sprog til beskrivelse af web services. Men da WSDL er svært at læse findes der programmer som hedder “analyzers” som kan læse dem. Man kan prøve en analyzer på http://soapclient.com/soaptest.html.

Inden man går i gang med web services skal man sikre sig, at ens it-platform kan det nødvendige, dvs håndtere SOAP, WSDL og XML. Man kan se Karens PowerPoint præsentation på http://grupper.bf.dk/it/arrangementer/Webservices_silkeborg.pdf

Ref.: Kate Toft Madsen

Hvilke fælder er der – gjorte erfaringer

v. Haakon Lund, Danmarks Biblioteksskole, København

Haakon Lund var vel nærmest djævelens advokat i forhold til bibliotekernes brug af webservices.

Der er flere problemer, som gør det vanskeligt at søge på tværs af faglige domæner:
Formater: der er forskellig brug af marcformat, og der er forskellig tolkning af katalogiseringsreglerne. Gælder bl.a. inden for ABM-institutionerne, hvor arkiverne laver sagsregistrering, bibliotekerne registrerer bibliografiske objekter og museerne tager sig af enkelte genstande. Emnedata har forskellige sprog.

På et spørgsmål fra salen, om hvor meget brugerne kan kapere, hvor meget skal man tilbyde, hvornår drukner brugeren i information, svarede Karen Thomsen fra Silkeborg, at man løbende laver brugerundersøgelser i deres projekt MitBibliotek, men at der givet var grænser.

Haakon Lund stillede spørgsmål ved, om brugerne virkelig var interesserede i f.eks. at få at vide, “at den, der har lånt denne bog, har også lånt bøger om katte og 2.verdenskrig”.
Der mangler undersøgelser af relevans. Og så er der ophavsretten, når man under udarbejdelsen af webservice ændrer på data. Det vil alt andet lige altid være dataproducenten, der har retten til data.

På AUB har man gjort sig nogle erfaringer: man skal være selektiv og kun have webservices, som giver mening for den enkelte institution/bruger.

Erik Thorlund Jepsen sluttede med en opfordring til, at man ved de skatteyderfinancierede projekter som f.eks. Netmusik og Litteratursiden afholdt sig fra at kræve, at logoet altid skulle med, når data blev brugt til webservices. Det var noget, man ville tage fat på i Styrelsen

Ref.:Lone Lyk-Jensen

Web services -Hvor skal vi hen du?

v. Tommy Pedersen, SimMark ApS.

Før levede vi det enkle liv, hvor udfordringerne var at få to biblioteker til at snakke sammen. Nu med bl.a. digital forvaltning bliver målet at få en serviceorienteret arkitektur.
Tommy illustrerede dagens emne med et scenarium. En borger ønsker en byggetilladelse. Det medfører krav om oplysninger både fra CPR register og BBR register, ligesom Miljøministeriet også kan involveres.

Han forklarede, at webservices kan bruges til at sikre samspillet mellem forskellige teknologiske platforme, hvor eksempelvis Told- og Skat har 70 forskellige.
En standardiseret måde at skrive CPR, BBR og adresseoplysninger giver mulighed for formatering i XML, som gør det muligt at udveksle data og udnytte dem på forskellige platforme. Borgeren er jo ligeglad, hvor maskinen spørger om hvad, han er blot interesseret i svar på sin byggeansøgning, ligesom han jo også gerne vil have en kopi af tegningen af huset vedhæftet, f.eks. et indskannet billede.

Tommy kom derefter ind på det vigtige område sikkerhedsaspekter: indholdet af sensitive oplysninger kræver, at der er pålidelighed mellem systemerne og check på, om oplysningerne er kommet i de rette hænder, eller rettere sagt i den rigtige maskine.

Til dette brug og for at få de forskellige maskiner og platforme til at tale sammen, er der behov for standardisering og beskrivelse af webservices:

WS-Security bruges, når forskellige organisationer og/eller geografisk adskilte adresser skal integreres ved hjælp af SOAP. SOAP er en kommunikationsprotokol, der tillader applikationer at kommunikere med hinanden via http med XML-baseret information. SOAP kan bruges til udveksling af struktureret og maskinskrevet information mellem parter i et decentraliseret, forgrenet miljø. WSDL: Web Service Description Language bruges til at beskrive brugerinformationer.UDDI: Universal Description, Discovery and Integration bruges til at beskrive tjenesten og genfindingen i et større perspektiv.
– Komponenter, der blev nævnt mange gange i løbet af dagen.

Derudover er der også behov for anbefalinger og påvirkninger, som f.eks. at stille krav til Told og Skat om at bruge eksempelvis SOAP som udvekslingsprotokol.

Tommy nævnte nogle organisationer, der arbejder med standardisering på arbejdet:
WS-I er en åben organisation med repræsentanter fra mange store softwarehouses p.t. 20 medlemmer. De skaffer overblik over tilgængelige standarder og deres indbyrdes anvendelse. De laver profiler for brug af standarder og best practises, hvordan f.eks. SOAP etc. skal bruges. De laver altså operationelle anbefalinger. I princippet er Webservices protokoluafhængige, men afsender og modtager skal være enige om, hvilken protokol der bruges til udveksling.

Tommy rundede af med at komme ind på IT- og Telestyrelsens (ITST) aktiviteter: Hvad kan bruges og hvordan? Han fortalte bl.a. om: WSA: OIO Web Service Arkitektur: Et webservices pilot projekt og en referencemodel baseret på WS-I profiler
AWS Offentlige adresse-webservices. AWS projektet er etableret i et samarbejde mellem ITST, Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST).

Han henviste i øvrigt til www.oio.dk, (Offentlig Information Online) som samler information om de offentlige tiltag indenfor standardiserede løsninger. Det kan være angående arkitektur, dataudveksling og IT sikkerhed. På denne hjemmeside vil man kunne finde yderligere oplysninger om de mange begreber, som her kun er sporadisk refereret.

Webservices løser ikke alt, standardisering er en vigtig forudsætning, ligesom IT sikkerheden er et vigtigt aspekt. (her refererede han til tidligere scenarium: Hvilke oplysninger er der f.eks. om mit hus, og hvad har jeg ret til at se?)

Webservices betydning og relevans så Tommy Petersen især i forbindelse med borgerservice.

Ref.:Ruth Hedegaard