.
Implementering af FRBR – værkvisning – i bibliotek.dk

Af Paul Jensen, Databasekonsulent, Dansk BiblioteksCenterPlanerne om implementering af FRBR i bibliotek.dk er lige så gamle som bibliotek.dk selv. Allerede da bibliotek.dk blev sat i verden i efteråret 2000, blev der arbejdet med en model for, hvad der ret hurtigt fik betegnelsen “værkvisning”, idet det var FRBR’s værkbegreb, der var i fokus. Vores model for værkvisning blev præsenteret første gang på bibliotek.dk-orienteringsmøder i efteråret 2001 og blev modtaget med positiv interesse.
Tilbage resterede “kun” at udvikle de nødvendige tekniske værktøjer, noget der skulle vise sig at tage længere tid end forudset, men i efteråret 2005 var værkvisningen så på gaden.

Kan traditionelle MARC-poster overhovedet imødekomme FRBR ?

Det store principielle problem med implementeringen af værkvisning er, at den jo indtil videre udelukkende må bygge på bibliografiske poster lavet efter AACR2-baserede regler og dertil hørende MARC-format. I regler og format skelnes der ikke mellem, hvilke oplysninger der refererer til henholdsvis værk, repræsentation og dokument. Mange datatyper tilhører ganske vist naturligt et bestemt niveau, men f.eks. så væsentlige data som ophavsoplysninger kan være umulige at placere, idet der ikke skelnes formatmæssigt mellem forfattere/medforfattere på værkniveau og oversættere, indlæsere, musikudøvere o.s.v. på repræsentationsniveau. Det har i den forbindelse heller ikke hjulpet, at de nyeste danske regler erstattede hovedordningselementet med de mere frivillige opstillingsdata.

Et andet problem er, at den oplysning, der i princippet er den allervigtigste til identifikation af et værk, nemlig uniform titel, kun bruges yderst selektivt i dansk katalogiseringspraksis (Bibelen og klassisk musik – så er det meste vist nævnt).

Hvad gør vi så?

Den primære identifikation af et værk i bibliotek.dk bygger derfor som udgangspunkt på hovedtitel (uniform titel eller som oftest bibliografisk titel) og første forfatterfelt i posten. Der er som sagt ikke nogen sikkerhed for, at den førstnævnte forfatter er værkforfatter, men den umiddelbare erfaring er, at det trods alt gælder i de allerfleste tilfælde.

Et væsentlig overvejelse var det, hvor trofaste vi skulle være mod FRBR’s definitioner. Skulle vi lave en særlig visning af repræsentationsniveauet, eller skulle vi nøjes med værk- og dokumentniveau. Og skulle vi i så fald behandle forskellige sproglige versioner som samme værk – og hvad med de forskellige materialetyper ? De valg, vi indtil videre har truffet, er baseret på det muliges kunst kombineret med vores vurdering af, hvad der er mest forståeligt og praktisk for slutbrugerne. – så vidt muligt bekræftet ved brugerundersøgelser.

Repræsentationsniveauet blev hurtigt droppet. I de implementeringer, hvor dette bruges, indeholder niveauet stort set kun sprogkode. I stedet har vi valgt at betragte forskellige sproglige versioner som forskellige værker – i modstrid med FRBR, men i overensstemmelse med de fleste brugeres ønsker, tror vi. Dette gælder dog ikke musikmaterialer, hvor vi så vidt muligt samler alle versioner af et værk uanset eventuel sprogkode. Vi overvejede også helt at adskille forskellige materialetyper, men valgte at samle dem under samme værk, men med materialebetegnelsen som primær sortering i udgaveoversigten, så overskueligheden bevares. Her er vi faktisk gået videre end FRBR, som definerer f.eks. en filmatisering af en roman som et nyt værk.

On-the-fly

Værkvisningen i bibliotek.dk laves on-the-fly. En søgning resulterer i et givet antal udgaver (i FRBR-sprog: “dokumenter”). Før visningen sker der så en sortering og sammenskrivning, sådan at der kun vises én indførsel pr. værk. Hvis der er mere end én udgave af værket indeholder indførslen oplysning om, hvor mange udgaver der er, og et link, der ekspanderer visningen til alle udgaver. Andre implementeringer, vi umiddelbart kender til, har valgt en løsning, hvor der dannes egentlige fysiske værkposter og evt. repræsentationsposter, som de enkelte dokumenter/udgaver så bliver linket til. På den måde kan ét dokument, der opfylder søgningen “finde” den tilhørende værkpost og derfra alle øvrige udgaver.

En af fordelene ved on-the-fly modellen er, at den er meget fleksibel. En ændring i de algoritmer, der styrer værkvisningen, vil kunne implementeres med øjeblikkelig virkning.
En anden konsekvens er, at værksammenskrivningen kun omfatter de udgaver, der i første omgang svarer til søgekriteriet. Har man f.eks. afgrænset sin søgning til bøger, vil udgaveoversigten kun medtage de boglige udgaver af værkerne. Det er jo helt fint, når der er afgrænset på materialetype eller f.eks. søgt på en bestemt musikudøver eller illustrator. I så fald vil brugeren næppe ønske at blive præsenteret for udgaver, der falder uden for søgekriterierne. Omvendt kan det være en svaghed ved modellen i forhold til emnesøgning i almindelighed. Emneindekseringsniveauet er som bekendt meget varierende i bibliotek.dk, og man vil derfor tit efter emnesøgning opleve, at relevante udgaver mangler i udgaveoversigten, fordi posterne ikke har det/de pågældende emneord.

Den fortsatte udvikling–Bestilling på værkniveau

Værkvisningen i sig selv skulle gerne gøre det nemmere for slutbrugeren at finde udgaver, det lokale bibliotek eller et andet favoritbibliotek har, og derved formindske antallet af uhensigtsmæssige fjernlånsbestillinger. Den fulde effekt af dette forventer vi dog først at opnå, når der gives mulighed for at bestille på værkniveau, sådan at brugeren så at sige overlader til systemet at finde den lettest tilgængelige udgave af flere mulige. Det skal dog stadig være muligt for brugeren at bestille en specifik udgave, når dette ønskes.

Værkvisning som web-service

Princippet i en sådan web-service skulle være, at et lokalt bibliotekssystem kan sende en forespørgsel på ISBN, Faustnummer, eller andre former for post-id og få returneret en liste over øvrige poster i bibliotek.dk, der repræsenterer samme værk. Til det brug skal der etableres og vedligeholdes værkklynge-tabeller over hele bibliotek.dk – tabeller der også bør kunne anvendes til at afhjælpe det ovenfor nævnte problem med ufuldstændige udgaveoversigter i forbindelse med emnesøgning.

Materialer med flere værker

Som nævnt ovenfor opererer den nuværende værkvisning kun på hovedtitelniveau. D.v.s. at et ret stort antal værker falder udenfor, f.eks. 2 romaner i ét bind, 3 symfonier på en CD o.s.v. I mange tilfælde er katalogiserings- og formateringsniveauet i og for sig godt nok til, at det skulle kunne lade sig gøre at få sådanne værker med i værkvisningen. Der er dog en del tekniske og præsentationsmæssige problemer, der først skal løses, inden vi kommer så vidt. En nærmere beskrivelse af udviklingsplanerne kan ses på www.bs.dk/bibliotekdk