.
FRBR—Ikke et stykke loddent legetøj!

FRBR-Er ikke navnet på et loddent stykke legetøj (en furbee), men en nyttig forkortelse for titlen på en IFLA rapport fra 1998, “Functional Requirements for Bibliographic Records”, på dansk “krav til bibliografiske posters funktionalitet”. Men FRBR er også blevet til mere end en titel, nærmest til et selvstændigt begreb som er udtryk for en ny tilgang til katalogisering. Hvad handler det om?Lad os begynde med at fastslå hvad FRBR ikke er. Det er ikke et sæt katalogiseringsregler, det er heller ikke et format, men er bedst beskrevet som et debatoplæg. FRBR er en entitets-relationsmodel der beskriver entiteterne i bibliografiske poster og anskueliggør relationerne imellem dem. Modellen opererer med tre entitets-grupper:

Gruppe 1: = Bibliografiske entiteter: værk, repræsentation af værk, dokument, eksemplar
Gruppe 2: = Personer, korporationer
Gruppe 3 = Emneentiteter: begreb, objekt, begivenhed, sted

Og FRBR definerer fire grundlæggende brugertasks som poster skal understøtte, de skal gør søgeren i stand til: at finde, at identificere, at vælge, at få adgang til. Disse brugertasks er jo ikke revolutionerende, det som er mest interessant ved FRBR er gruppe 1 entiteterne.

FRBR er en værk-orienteret tilgang til katalogisering, og er påvirket af den russisk-amerikanske katalogiseringsteoretiker Seymour Lubetzkys tanker. Lubetzky mente, at det brugeren egentlig ville have fat i var et bestemt værk, subsidiært en bestemt udgave af det værk. Han mente at katalogisering burde tage udgangspunkt i værket, og at indholdet i et dokument skulle beskrives som en repræsentation af et værk. Han definerede følgende katalogmål:

  • Udgaverne af et værk skal relateres og vises samlet
  • En forfatters værker skal vises samlet. (Strunck 2002)

FRBRs gruppe 1 består af fire bibliografiske entiteter: to abstrakte entiteter-værk, og repræsentation af værk–og to fysiske entiteter-dokument og eksemplar. Disse defineres på følgende måde:

Et værk er en afgrænset intellektuel eller kunstnerisk frembringelse
En repræsentation af et værk er et værk iklædt en intellektuel eller kunstnerisk form
Et dokument er en repræsentation af værk fikseret i en fysisk form.
Et eksemplar er et eksemplar af et dokument. (Strunck 2002).

Entiteterne og forholdet imellem dem anskueliggøres således:

Bibliografiske entiteter

Man kan udmærket tænke sig en repræsentation af et værk som aldrig bliver fikseret i et dokument, f.eks. en jazz-improvisation som finder sted kl.1 om natten ude i garagen. Men sådanne repræsentationer er ikke interessant for os i biblioteksvæsenet: vi er interesseret i det som er fikseret, og som kan stilles til rådighed.

Ifølge en WorldCat undersøgelse bliver 78% af alle værker kun realiseret i en enkelt repræsentation og fikseret en enkelt gang, f.eks. udkommer de fleste bøger kun i en enkelt udgave. I disse tilfælde er dokument og repræsentation af værk sammenfaldende og implementering af værkorienteret katalogisering har ingen effekt. Der hvor implementering af værkprincippet i katalogisering virkelig giver bonus er ved katalogiseringen af den 1% af alle værker som har 20 eller flere repræsentationer. Det er værker som vi mennesker er så glade for, at vi har skabt mange forskellige repræsentationer af dem, har skrevet bøger og artikler om dem osv.

Lad os tage et konkret eksempel, operaen Aida. Vi har det abstrakte værk Aida, og så de mange repræsentationer af Aida som er blevet fikseret i mange forskellige dokumenter. Der er Aida repræsenteret som libretto og partitur, der er Aida repræsenteret gennem lydoptagelser af Aida med forskellige besætninger, fikseret i forskellige dokumentformer — grammonfonplade, CD, og kassettebånd. Aida på italiensk, Aida på engelsk, måske også filmoptagelser af Aida osv. Og vi kan sandsynligvis blive enige om, at alle disse er udtryk for det samme værk, Aida. Ved en implementering af værkprincippet i formateringen kunne man forestille sig en brugergrænseflade som følger som er frit efter Yee (2000):

Verdi, Giuseppe, 1813-1901. Aida.

  1. Libretto og partitur
  2. Lydoptagelser af Aida
  3. Videooptagelser af Aida
  4. Filmudgaver af Aida

Og med mulighed for at klikke sig videre fra hvert menupunkt. Interessen for værkprincippet har især været stor blandt musikbibliotekarer, idet et musikalsk værk repræsenteres på ny hver gang den bliver opført.

Hvilke problemer er forbundet med implementering af værkorienteret katalogisering? Det er indlysende, at de færreste biblioteker katalogiserer samtlige repræsentationer af et værk på en gang, men anskaffer og katalogiserer dokumenterne en efter en. Og det fremgår langt fra altid af et dokument, at det indeholder en ny repræsentation af et værk. Det gør det vanskeligt for katalogisatoren at opdage relationen til det oprindelige værk. Der kan også være problemer med afgøre hvornår noget udgør et helt nyt værk, og hvornår det udgør en repræsentation af et eksisterende værk.

Så er der spørgsmålet om hvordan det skal håndteres formatmæssigt. Lubetzky selv mente at man skulle bruge et ordningselement for at få samtlige repræsentationer af et værk til at kollokere. Et sådant ordningselement skulle bestå af ophavsnavnet i vedtagen form samt navnet på værket i vedtagen form. Men hvilken navneform vælger man? Skal ordningselementet for Shakespeares Stor ståhej for ingenting være originaltitlen, Much ado about nothing? Eller skal ordningselementet følge katalogens sprog, og i Danmark være den dansksprogede titel? Der kan også være forskellige vedtagne navneformer for samme ophav, f.eks. i de engelsksprogede lande er Hans Christian Andersen den vedtagne navneform for H.C. Andersen.

Endelig er det blevet fremhævet, at implementering af værkprincippet er dyrt. Hertil kan indvendes, at det er en meget lille procentdel af alle værker som skal behandles på denne måde, og at udbyttet for slutbrugeren er stor. Denne form for katalogisering er også blevet fremhævet som human indekseringens sidste bastion: det kan ikke lade sig gøre maskinelt at identificere og beskrive relationerne mellem forskellige repræsentationer og værker, kun mennesker er i stand til at gøre det.

Det nye bibliotek.dk har implementeret værk-visning. Mere herom i artiklen af Paul Jensen i dette nummer af bladet.

Litteratur

Bennet, Rick; Lavoie, Brian F.; O’Neill, Edward T. (2003) The concept of a work in WorldCat: an application of FRBR. Library Collections, Acquisitions, & Technical Services, vol. 27. S. 45-59

IFLA Study Group on the Functional Requirement for Bibliographic Records. (1998). Functional requirements for bibliographic records: final report. München: K.G. Saur.
http://www.ifla.org/VII/s13/frbr/frbr.pdf

Strunck, Kirsten
Katalogiseringsteori .- 2. udgave i samarbejde med Erik Thorlund Jepsen og Haakon Lund. – København: Danmarks Biblioteksskole, 2002.

Yee, Martha M. (2000). Lubetzky’s work principle. I: The future of cataloging: insights from the Lubetzky symposium / Edited by Tschera Harkness Connell, Robert L. Maxwell. Chicago: American Library Association. S. 72-104.