.
Mat i koderne? Er livet for kort til at bekymre sig om 001-009?

Hvorfor skal man pludselig overveje svaret på disse to spørgsmål? Det skal man, fordi materialekoderne i disse danMARC2-felter er mere aktuelle end nogensinde. Som tidligere katalogisator på et forskningsbibliotek husker jeg tanken “Nu skal de her koder overstås, så jeg kan komme i gang med den rigtige katalogisering”. Som et lydigt produkt af Biblioteksskolens daværende katalogisatorers undervisning, udfyldte jeg dog pligtskyldigst disse koder efter bedste evne, og det vil jeg tro, min gamle arbejdsplads har glæde af i dag.

Hvad får man ud af at bruge tid på koderne?

Man får mulighed for at gøre sin katalog mere tilgængelig for lånerne. Min manglende entusiasme i 80’erne skyldtes primært, at bibliotekssystemerne på det tidspunkt ikke var særligt gode til at udnytte indholdet i koderne, og som jeg husker det, var det mest folkebibliotekerne, der kunne se fidusen i at kode så meget som muligt. I dag udnytter bibliotekssystemerne i stor udstrækning koderne i de grafiske grænseflader både ved søgning og visning.

Fra egen lokalkatalog til fælles lokalkatalog

Udviklingen indenfor bibliotekssamarbejder har betydet større udbredelse af fælleskataloger. Mange små biblioteker har oplevet, hvad tidligere katalogiseringspraksis betyder for resultatet af en basesammenlægning med andre. Alle de lokale “gradbøjninger” af katalogiseringsregler og formatering træder meget tydeligt frem og står i vejen for en fornuftig ny fælleskatalog. Den mangelfulde brug af standarderne rammer hele katalogiseringen, men især manglende eller forkerte koder kan være svære at kompensere for, da de ikke kan genskabes ud fra konteksten. Det kan være meget svært at fjerne dubletter ved en sammenlægning, hvis man ikke er sikker på, om man sammenligner enkeltstående poster med bindposter, eller om den mulige dublet er materiale i papirform eller elektronisk form.

Fra lokal fælleskatalog til de danske fælleskataloger DanBib og bibliotek.dk

Når det er lykkedes at skabe en brugbar lokal fælleskatalog, som samarbejdspartnerne kan leve med, kommer den ultimative test – at eksportere de fælles data til DanBib og bibliotek.dk. Nu bliver de lokale varianter ikke blot synlige for de nærmeste kolleger, men for hele det danske biblioteksvæsen og for øvrigt også for resten af den danske befolkning. Synligheden er størst, når en post skiller sig ud fra resten af flokken og ligger helt for sig selv “med egen indgang”, selvom man ikke er i tvivl om, at den burde have været matchet sammen med de andre. En post, der ikke er matchet sammen med de andre, vil nemt forårsage et større antal bestillinger, og hvis det drejer sig om mange poster, der skiller sig ud, kan det betyde et væsentligt forøget træk på et lille bibliotek.

Hvad har det med koderne at gøre?

Koderne i felterne 001-009 beskriver i kort form, hvilket materiale katalogiseringen drejer sig om. Koder indeholder normalt ikke tryk-, slå- eller stavefejl og er derfor meget oplagte at bruge til matchning, søgning og visning. Jeg vil her gennemgå kodernes betydning i forhold til DanBib og bibliotek.dk, som er mit arbejdsområde. Kodernes betydning i lokalkatalogerne er måske ikke helt så central, men de benyttes ganske givet ved både søgning og visning i den grafiske grænseflade.

Kodernes indehold og rolle i forhold til DanBib og bibliotek.dk:
001 Postens ID-nummer

kombinationen af delfelt *a (idnummer) og delfelt *b (dataproducentens biblioteksnummer) er unik i DanBib og bestemmende for, om en post, der sendes til DanBib, er en ny post eller en rettelse. Kombinationen af *a og *b er en forudsætning for sletning af en post i DanBib og bibliotek.dk.

002 Tidligere Faustnummer eller decentralt ID-nummer

feltet spiller ingen rolle i denne sammenhæng men er nyttigt især i forhold til DBC-poster

004 Kode for poststatus og posttype

*r (poststatus) er bestemmende for, om en post skal slettes i DanBib eller er en ny/rettet post. *a (bibliografisk posttype) indeholder en af de fire vigtigste koder i posten. Koden i delfeltet er bestemmende for, hvilke felter der kan og skal benyttes i katalogiseringen, og om posten kan matche andre poster. Poster med forskellig bibliografisk posttype kan aldrig matche. Med andre ord: en enkeltstående post kan hverken matche en bindpost eller en hovedpost, uanset om titel, ISBN og alle mulige andre data er ens.

005 Søgekoder for musikalier og lydoptagelser

koderne i dette felt influerer ikke på match. Men de benyttes i drop-down-menuer og i visse tilfælde ved visning.

008 Generelle søgekoder for bibliografisk materiale

*t (kode for bibliografisk kategori) indeholder en af de fire vigtigste koder i posten. Poster med forskellig bibliografisk kategori kan aldrig matche. Med andre ord: en monografi kan hverken matche et periodikum eller en analyse, uanset om titel, ISBN og alle mulige andre data er ens. Det skal dog nævnes, at koden s (samlingsværk) betragtes som en monografi og matcher poster med koden m.
Hvis posten ikke indeholder ISBN/ISSN, vil også koderne i *a og *z (årstal) og *l (sprog) influere på, om en post matcher eller ej. Delfelt *v (kode for katalogiseringsniveau) havde tidligere betydning for valg af den såkaldte “titelpost” i DanBib. Men med den nuværende poststruktur, har koden i delfeltet ingen praktisk betydning. De øvrige koder benyttes i en vis udstrækning til søgning via drop-down-menuer og ved visning.

009 Kode for materialebetegnelse

*a (kode for generel maerialebetegnelse) og *g (kode for specifik materialebetegnelse) indeholder to af de fire vigtigste koder i posten. Poster med forskellig generel og specifik materialebetegnelse kan aldrig matche. Med andre ord: en tekst i papirform kan hverken matche en tekst online eller et kartografisk materiale i papirform, uanset om titel, ISBN og alle mulige andre data er ens.
Koderne i *a og *g er desuden centrale for drop-down-menuer og visning af materialebetegnelse i både DanBib og bibliotek.dk

Obligatoriske delfelter

Koderne i 004 *r og *a, 008 *t (for p) og *v samt 009 *a og *g er obligatoriske i danMARC2 og DanBib. Hvis de ikke findes i posten, er vi så imødekommende, at vi tildeler defaultværdier til de manglende delfelter på vej ind i DanBib og bibliotek.dk.
Vi genererer koderne 004 *rn *ae, 008 *tm *v4 samt 009 *aa *gxx. Hvis vi undlod at udfylde delfelterne, ville posterne fejle i den efterfølgende validering. Det er dog ikke nogen god idé at lade DBC indsætte koderne, da de tildeles uden hensyntagen til det materiale, der beskrives i katalogiseringen.

Opsummering

Koderne i 001-009 spiller en stor rolle for søgning og visning i fælleskataloger med mange data. I DanBib og bibliotek.dk har de en meget central betydning på alle niveauer:

Validering ved indlæggelse:

Poster valideres bl.a. i forhold til posttype (004 *a) og bibliografisk kategori (008 *t).
Et par eksempler: Felt 022 med ISSN er ikke tilladt i monografier, og felt 100 med opstilling er ikke tilladt i bindposter.

Match:

Poster med forskelligt 004 *a, 008 *t eller 009 *a *g matcher aldrig. Poster uden ISBN/ISSN matcher ikke ved forskelligt indhold i årstal ( 008 *a og *z) eller sprogkode (008 *l).

Søgning:

Drop-down-menuer defineres ud fra koder i f.eks. 008 og 009. Et menupunkt som tidsskriftartikler giver kun et søgeresultat, hvis der er indhold i 008 *r. Valg af menupunktet video giver kun et udtømmende søgeresultat, hvis alle videoposter er kodet med 009 *gnh. Det er kun fantasien – og koderne – der sætter grænser for, hvilke foruddefinerede søgninger man har mulighed for at tilbyde i sin grænseflade.
Tildeling af fejlagtige koder kan betyde, at en hel klynge sammenmatchede poster kommer med i et søgesæt på grund af en enkelt fejlagtig kode: f.eks. hvis den 27. post i klyngen indeholder 009 *hxe

Visning:

Sortering efter materialetyper (i bibliotek.dk), visning af materialetype/-kategori (i Netpunkt) og definition af forskellige formater er afhængig af koderne. Hvis en materialetype/-kategori er forkert, kan det skyldes, at vi har måttet tildele en defaultværdi ved indlæggelsen. På den måde vil et periodikum måske ende med at fremstå som en bog.

Bestilling:

VIP-basen giver mulighed for at trimme, hvilke materialer det enkelte bibliotek formidler til sine og andres lånere. Disse trimninger baserer sig på koderne. Hvis man f.eks. ikke formidler lån på videoer, kræver det, at det bestilte materiale kan identificeres som en video, og det kan det kun, hvis posten indeholder den relevante kode.

Hvad med din egen katalogs grænseflade? Prøv at kigge nærmere på den og overvej, hvad der kunne skjule sig under de forskellige valgmuligheder. Sikkert en kode eller to 😉

Fokuser på koderne – hvis du ikke allerede gør det – så du opbygger viden om mat-koderne.

Hvis du vil læse mere om DanBibs funktioner, er www.danbib.dk et godt sted at finde information.