.
Temadag: Omsyning af katalogen (2006)

FABITA afholder temadag om brugeradfærd og katalogdesign

Mandag den 13. november
i Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48, Odense

• Hvordan følger vi brugernes adfærd på vore hjemmesider?
• Hvordan fanger vi brugernes ønsker til katalogen?
• Brugerundersøgelser, interviews, mockups, logs –
• Hvilke konsekvenser drager vi af den viden vi får?
• Skal vi efterligne Google eller Amazon?

PROGRAM

9.30-10.00 Ankomst og kaffe

10.00-10.10 Velkomst

10.10-10.50 Brugerne og fælleskatalogerne (netpunkt.dk og bibliotek.dk)
Kirsten Larsen, DBC

Hent Powerpoint

Referat:

Kirsten tog udgangspunkt i bibliotek.dk og de brugerundersøgelser, man løbende foretager. Dialog med brugerne er nemlig uomgængelig nødvendig, og der findes ingen nemme løsninger: brugerne ændrer adfærd, og der er hele tiden brug for ajourføringer og ændringer. Det drejer sig ikke blot om, hvad systemet kan, man skal også udfordre IT-systemerne.

Der skal tages hensyn til, at der hos brugerne er store forskelle i informations- og IT-kompetence. Katalogen skal bygges op, således at alle kan bruge den. Også IT-udstyr er forskelligt. Blandt brugerne skønnes det, at ca. 1% er Mac-brugere, og at ca. 5% har gammelt udstyr.

DBC har adgang til at se henvendelserne til Biblioteksvagten. Disse henvendelser granskes, og det samme gør man med henvendelser til Hotline.
Brugerundersøgelser og henvendelser er bedst til “det du’r ikke”. Hvad der er den bedste løsning på et givet problem, er det oftest svært at få et entydigt svar på fra brugerne – her må der trækkes på ekspertisen.

Der gøres også en del ud af sprogbrugen i katalogen. Der er givet stor forskel på, hvordan en katalogisator og en slutbruger formulerer sig. Man skulle nok rette mere ind på at bruge et sprog, som er mere rettet mod brugere end biblioteksansatte.

I udviklingsplan 2007 for bibliotek.dk, som pt. er til høring, er der et punkt om, hvordan man kan få tag i ikke-brugere, samt et punkt om en årlig brugerundersøgelse i september

Ref.:Lone Lyk-Jensen

10.50-11.30 Ideerne bag Summa (Statsbibliotekets bud på en ny søgegrænseflade)
Jens Hofman Hansen og Dorete Larsen, SB

Hent pdf

Referat:

Oplægget blev holdt af Jens Hofman Hansen og Dorete Larsen, begge SB, hvor Jens fortalte om baggrunden, Dorete viste Summa i praksis og Jens gav et bud på fremtiden.

Baggrund: Jens indledte med at oplyse at Summa er en grænseflade til søgning og præsentation, som IT-afdelingen på SB har arbejdet med i et stykke tid. De havde undersøgt markedet for at finde et egnet program uden held.
På nuværende tidspunkt er der et fundament på 11 interesserede folkebiblioteker der evt. vil tage programmellet i brug.
Derefter opridsede Jens baggrunden for at gå i gang med udviklingen af Summa. SB havde foretaget nogle “feltundersøgelser” hos brugerne på SB og havde observeret at biblioteket kun er én blandt mange benyttede informationsudbydere, og at “brugerne er alle andre steder end på biblioteket”. Derfor var det meget vigtigt at præsentere det relevante øverst for at fastholde brugeren på siden.
En anden observation var, at “brugerne tror at det de ser, er det der er” – hvis der ikke lige var en bibliotekar i nærheden stede til at give en faglig vejledning.
Intentionen med Summa var/er derfor at komme brugerne i møde bl.a. ved at gøre de elektroniske medier mere synlige.
Der er blevet arbejdet med både kvantitative og kvalitative indfaldsvinkler i udviklingen.
De kvantitative har været brugt til at aflæse nogle adfærdsmønstre der bl.a. har givet sig udslag forsøget med relevansrankeringen.
De kvalitative har påvirket designet og trukket nogle nye områder ind præsentationen fx hit på en fagreferent, hvis søgningen rammer personens faglige profil.
Jens kategoriserede en stor del af målgruppen som drive-in-brugere (zappere), og sammenlignede deres benyttelse af biblioteket med deres brug af posthuset. Det er en gruppe det er utaknemmeligt at formidle til da det er svært at fastholde deres opmærksomhed i længere tid ad gangen.
Derfor skulle virksomheden (biblioteket) gøre sig klart, hvad den ville give dem og bestemme sig for “hvad der er godt for dem”.
Biblioteket skulle oversætte “hvad folk gør” til relevant viden for andre.
To af de nye tiltag i forhold til denne målsætning var fagreferent/fagekspert-profilen som en del af søgeresulatet og “andre der har lånt” som inspirationskilde til nye lån. Begge tiltag havde fået god respons blandt brugerne, og har også fungeret for andre end folkebiblioteksbrugerne.
Filosofien bag arbejdsmetoden har været “release early, release often”, så ny funktionalitet hurtigt har kunnet testes til enten videreudvikling eller aflivning.

Dernæst tog Dorete over med en praktisk demonstration.
Hun fortalte at de har valgt kun at benytte ét søgefelt for at gøre det så enkelt som muligt og for at lægge sig lidt op af det brugerne kender fra Google.
Nogle af de funktioner de selv er meget glade for, er “tastehjælpen”, der hele tiden giver søgeforslag i forhold til det indtastede og “stavehjælpen” (did you mean). Indholdet til begge funktioner opsamles af systemet.
Dorete pointerede derudover at der kan foretages skift af dialogsprog hvor som helst af hensyn til de mange engelsksprogede brugere.
De har arbejdet med farveklodser for tydeligt at markere tilgængelighed.
Derudover har de lavet afgrænsede søgninger på fx forfatter, materialetyper, emner, klassifikationskoder m.m.). Nogle af afgrænsningsdefinitionerne har Dorete fået fra DBC, andre har hun selv måttet konstruere. Hun efterlyste nogle fælles definitioner i Praksisregler for Søgeveje.
Nogle af de overvejelser hun havde haft undervejs var bl.a. hvordan man får brugerne til at se nytten af DK5 m.m.
Hun nævnte at man for øjeblikket kan se posterne i MARC-formatet, men at den mulighed nok bliver mindre synlig da den kun henvender sig til professionelle brugere.
De har arbejdet meget med at gøre flere datatyper tilgængelige i første hug, bl.a. artikler.
Det fungerer på den måde, at SB lagrer dataene i XML og opbygger et stort index med alle data. Resultaterne bearbejdes ved hjælp af stylesheets.
Rankeringen baseres som udgangspunkt på søgeordet i forhold til forfatter/titel/emne/ofte-sjældent forekommende/nærhed ved fraser, og filosofien har været at give et forsøg på en anden sortering end den gængse årstalssortering.
Der blev senere spurgt ind til denne rankering, som ikke var umiddelbart gennemskuelig ved brug, og som i mange tilfælde ikke virkede relevant for søgeren. Prioriteringen ved udformningen af algoritmen kunne diskuteres og SB var opmærksom på at det nok bliver nødvendigt at komme væk fra det “elektroniske kartotekskort” som eneste fundament. De vil gerne inddrage bibliometri og/eller citationer.
Under gennemgangen fortalte Dorete at brugerne godt kan finde ud af fx materialetypeafgrænsning og konsekvenserne af at have begrænset sin søgning. Det går også fint med at benytte de andre muligheder fx lignende poster, klass.koder, emneord m.v.
SB får en hel del respons via den mail-mulighed der findes på alle sider.
Et fagreferent-hit kan gemmes i kurven sammen med de øvrige søgeresultater.

Jens afrundede med at give et bud på Summa i fremtiden.
Han fortalte at Summa nu bruges på Netmusik.
Han pointerede at Summa ikke er et bibliotekssystem, men kun et værktøj til søgning og præsentation, der benytter sig af en adgang til det store index med katalogiseringsdata og indhold, og en adgang til lånerdata og udlånsdata.
Summa skal udvikle sig videre ad samme spor med flere data til rådighed for den integrerede søgning. Der er bl.a. indgået en aftale med CSA.
Derudover vil de gerne have mere fuldtekst og/eller berigelser via Library 2.0-“teknologien”.
De kan godt se fidusen i en evt. standardisering men synes den skifter og ikke er international(?).
De vil fortsat satse på brugercentreret design og hurtige releases.
I første omgang vil målgruppen være folkebiblioteker, bl.a. de 8-10 tidligere nævnte, hvis data netop nu er på vej til SB.
Men systemet skal være modulært og muligt at tilrette, og der arbejdes henimod at kunne tilbyde det som Open source i 2008, når der er ryddet op i programmeringen.
Ifølge Jens vil det at tilbyde Summa som Open source være dens reelle “eksistensberettigelse” og udviklingsmulighed også fremover i de kommende WEB2.0-scenarier.
Til sidst var der et enkelt spørgsmål fra salen om, hvor langt de er kommet med at importere eksterne kilder. Svaret var at de meget gerne vil have så mange data som overhovedet muligt, og deres fornemmelse er, at det er blevet nemmere at forhandle med dataproducenterne om at få dem.

Ref. Bodil Dalgaard-Møller

11-30-11.40 Pause

11.40-12.30 Ideerne bag Primo (Alephs bud på en ny søgegrænseflade)
Steen Pedersen, Fujitsu og Jørgen Madsen, KB

Hent Powerpoint ved Jørgen Madsen

Hent Powerpoint ved Steen Pedersen

Referat:

Steen Pedersen indledte kort med en beskrivelse af de forskellige faciliteter i Aleph med Primo som det nyeste værktøj.
Statistik om brugeradfærd viser, at de studerende anvender søgemaskiner og ikke kataloger. Interneterfaringer skaber forventninger om enkelte, effektive og selvhjulpne søgninger; amazoogle. Primo skal ses i lyset af disse erfaringer, hvor man har søgt at lave søgegrænsefladen til Aleph i et design centreret om og med fokus på brugerne.

Herefter fortsatte Jørgen Madsen videre om projektet: “Primo skal give brugerne det, de ikke er klar over, findes” Opgaven er at fravriste Google og Amazon deres dominans.
På KB findes mange forskellige datakilder og formater, mange delsystemer og forskellige grænseflader, men ingen meningsfuld samsøgning. OPACen af i dag er behæftet med mange problemer
– Den er bibliotekarisk på godt og især ondt
– Fremvisning er = katalogkort
– Den er bygget direkte oven på bibliotekssystemet
– Den er langsom og bruges bedst til verifikation, når man har fundet henvisningen
– Den indbyder ikke til at gå på opdagelse.

Bibliotekarer elsker at søge, andre elsker at finde.

Fordelene ved Primo er en integreret søgning, hvor forskellige datakilder præsenteres i et samlet søgeresultat, og den er meget, meget hurtig..
Brugergrænsefladen kan også integreres i andre grænseflader. Artikelsøgningen findes, hvis der er adgang til metadata.

Fra demoversionen viste Jørgen Madsen bl.a. hvordan man kan forfine søgningen og foretage flere valg: Emne, forfatter, materialetype, sprog. Her gøres brugerne opmærksomme på det, de ikke vidste, de havde brug for: “Haven’t found what you are looking for, may we suggest…”

Primoprojektet i Danmark består af et konsortium med KB, Danmarks Tekniske Videnscenter, Aalborg Universitsbibliotek, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek og Det Administrative Bibliotek som medlemmer. Man er gået ind i et udviklingssamarbejde med Ex Libris og forventer at Primo er i drift på KB medio 2007.

Herefter forventes projektet at indgå i en national licens, der er åben for alle DEFF biblioteker. En forudsætning, der er helt central for KB som basevært.

Referent Ruth Hedegaard

12.30-13.15 Frokost

13.15-13.55 Social Software og bibliotekskatalogen (hvordan passer web 2.0 ind i katalogen?) / Thomas Angermann, Gladsaxe

Hent pdf

Referat:

Til forskel fra dagens øvrige oplægsholdere tog Thomas Angermann ikke udgangspunkt i en eksisterende katalog eller ny præsentationssoftware, han holdt derimod en slags causeri over dagens brugere, og manede til at vi tænkte dem ind i vores katalogdesign på en anden måde end hidtil, og at vi stillede krav til vores systemleverandører herom.

For dagens bruger er viden + forbrug = identitet, mente Angermann. Facts er nu, til forskel fra tidligere tider findes der ikke én sandhed, kun den nuværende, jvnfr Wikipedia, online leksikonet som er et globalt, fortløbende og foranderlige projekt. Dagens brugere vil dele og bidrage selv til konstruktionen af viden, mente Angermann. Det skal vi understøtte ved at samtænke brugeren i vores katalogdesign, og give hende skriverettigheder så hun kan tildele metadata, også kendt som tagging. Det sociale lag i katalogen, kaldte Angermann det for, men man kunne måske også opfatte det som en anden form for aboutness. Der skal være mange der tagger, ellers dominerer nogle få brugere. Sådan er der sikkert nogle der vil opfatte vores, biblioteksvæsenets, indeksering: de fås tyranni.

Det var mit indtryk at Thomas Angermann lighedstegn mellem kvalitet og popularitet. Det er vi nogle der vil sætte spørgsmålstegn ved, og der har da også været en kritik af, “Andre der har lånt denne bog…” funktionen i katalogen som udtryk for forfladigelse.

På temadagen virkede det som om der var bred enighed om, at Summa og Primo var vejen frem. Primo, som jo endnu er på tegnebrættet, understøtter muligheden for tagging, og det vil Summa også på sigt iflg Jens Hofman Hansen og Dorete Larsen fra SB. Det åbne spørgsmål er, om slutbrugeren vil få skriverettigheder helt ned i katalogen, eller om brugernes metadata kun er knyttet til det sociale lag ovenpå katalogen. Det vil tiden vise!

Ref.: Kate Toft Madsen

13.55-14.10 Kaffe

14.10-14.50 SSV – Selvbetjening via web
Niels Jensen, KKB

Hent Powerpoint

14.50-15.30 Opsamling og debat

Referat:

Karen Kvist samlede op på dagens forløb, og den efterfølgende debat handlede meget om Summa og Primo. Der blev udtrykt megen undren over, at Statsbiblioteket og KB ikke har forenet kræfterne i stedet for at udvikle hvert sit koncept.
Det er to meget spændende projekter, men der blev fra flere sider påpeget, at en fælles brugergrænseflade er vejen frem. Der var bl.a. forslag om at bruge Bibliotek.dk som lokal grænseflade. Som bruger undrer man sig over at skulle bruge forskellige brugergrænseflader.
Der var dog også en støtte til de to veje SB og KB har valgt at gå. “Vi behøver ikke frygte, at det er forskelligt. Forskelligheden betyder fremdrift, og det skal man ikke være bange for” blev der bl.a. sagt.

I debatten blev det også betonet, at det store problem er datakilderne – ikke søgedelen. Datahøsten bør vi være fælles om og samarbejde om licenser er grundlæggende vigtigt, ellers bliver det alt for dyrt. Det er f.eks. et problem at få fat i artikelposter, og her kan løsningen netop være at købe samlede pakker.

Det er også vigtigt at bevare pålideligheden, og man risikerer at drukne, hvis informationerne ikke selekteres. Man skal ligeledes være opmærksom på ikke at smide vigtige oplysninger væk. Et eksempel, der blev nævnt er posten, hvor man har 3 personer, men ikke ved, hvem der er forfatter, oversætter eller illustrator.
Niels Jensens gennemgang viste i høj grad behovet for strukturerede data: vi skal ikke nedgøre vore egne data, som det blev udtrykt.
Man skal også passe på ikke at undervurdere brugerne og bør inddrage brugernes viden også i søgegrænsefladen.

Ref.: Ruth Hedegaard

DELTAGELSE ER GRATIS!!

Men af hensyn til fortæring skal tilmelding ske senest den 30 oktober til:
Bodil Dalgaard Møller på adressen: BDM(snabel-a)dbc.dk