.
RDA – hvad, hvorfor, hvornår, og hvad med os?

RDA står for Resource, Description and Access og vil blive afløseren for de anglo-amerikanske katalogiseringsregler, AARC2. De danske katalogiseringsregler bygger kraftigt på AACR2, og vi må derfor forvente at RDA også vil få betydning for de danske reglers fremtidige udvikling. Vi vil i første omgang støde på konsekvenserne af RDA i genbrugssammenhæng – efterhånden som regelsættet implementeres i de lande hvorfra vi genbruger poster. Vi vil i denne artikel beskrive RDA lidt nærmere og pege på nogle af de konsekvenser vi mener det kan have for os i Danmark.
Artiklen bygger bl.a. på indtryk fra et foredrag af Barbara Tillett på en katalogiseringskonference i Island, februar 2007 samt på orientering i de foreliggende drafts.

Baggrunden for RDA

En ny udgave af AACR2 har længe været under opsejling og oprindeligt forsøgte man sig med en mere traditionel revision af de eksisterende regler. Fremkomsten af FRBR (Functional Requirement for Bibliographic Records) og den voksende erkendelse af at materialerne og forholdene omkring skabelsen af katalogdata er – og fortsat vil være – under forandring, betød imidlertid at man skiftede kurs i retning af mere radikalt ændrede katalogiseringsregler. Målet har været at få et sæt regler der er mere simple, mere konsistensskabende, mere fleksible hvad angår det at kunne optage nye problemstillinger og ikke mindst et sæt regler der er mere principbaserede.
Formelt omkring RDA
RDA er udarbejdet i anglo-amerikansk regi dvs. med direkte deltagelse af institutioner fra USA (The American Library Association og The Library of Congress), Australien (The Australian Committee on Cataloguing), England (The British Library og CILIP: Chartered Institute of Library and Information Professionals) samt fra Canada (The Canadian Committee on Cataloguing).

Initiativtagerne er så vægtige aktører på det bibliografiske marked at RDA må forventes at få karakter af en de facto standard og uanset om vi i Danmark vælger at gå over til RDA eller ej, vil vi skulle håndtere poster der er udarbejdet med afsæt i RDA. Dette er helt parallelt til situationen omkring MARC21-formatet. Og som tilfældet er med MARC21 må man gøre sig klart at udviklingen af RDA ikke er et stykke internationalt standardiseringsarbejde, og at der dermed ikke er en formel adgang for dansk indflydelse på reglernes udformning.

Tidsmæssigt forventes et komplet draft af RDA at foreligge mellem juli og september 2008.
I begyndelse af 2009 forventes den første version frigivet. Høringer om indholdet vil primært foregå mellem de udarbejdende deltagere.

Indholdet i RDA

De væsentligste tendenser som vi vil pege på i RDA må være:

Brugerbehov i centrum

En helt væsentlig ting i RDA er at man har flyttet fokus for den bibliografiske registrering. Man tager afsæt i principperne fra FRBR, nemlig i brugerens behov, frem for som hidtil i det enkelte dokument. Man har så at sige “løftet” udgangspunktet og sagt: Hvilke oplysninger skal brugeren have for at kunne finde, identificere, vælge og få adgang til materialer, hvad enten det drejer sig om et ganske bestemt dokument eller et værk? Hvilke oplysninger er nødvendige for at kunne finde ud af på hvilke måder og i hvilke former et givet værk findes? Eller hvad kræves der for at kunne se relationer mellem værker og ophav?

Dette lyder muligvis til at være noget langt væk fra praktisk katalogisering. Men læser man i de foreliggende drafts – hvoraf ikke alle kapitler foreligger endnu – med tanke på “hvilke konkrete ændringer medfører dette så i resultatet af min katalogisering”, er det vores førstehåndsindtryk at de praktiske konsekvenser af ændringerne måske ikke vil være specielt voldsomme – i hvert fald set ud fra danske forhold. Som vi senere vil komme ind på, afhænger ændringernes betydning af hvordan RDA implementeres i de katalogiserende institutioner, og hvordan vi vælger at håndtere dem i det danske katalogiseringssamarbejde.

Omstrukturering af indhold

Det nye udgangspunkt har medført en voldsom omstrukturering i forhold til AACR2 – og dermed også i forhold til de danske katalogiseringsregler.

Hvor ACCR2 og de danske regler har en hovedopdeling i beskrivelse, valg af opslag og udformning af opslag med udgangspunkt i det aktuelle dokument, er udgangspunktet for RDA direkte at kunne adressere kravene til bibliografiske poster således som de fremgår af FRBR.

Hvor vi i AACR2 og i de danske regler har en disposition med et generelt kapitel om beskrivelse efterfulgt af en række specifikke kapitler for en række materialetyper, vil RDA på de tilsvarende områder bestå af kapitlerne:
Identification of the ressource
Carrier
Content
Acquisition

Meget groft – og måske forsimplet – kan man sige at kapitlet Identification of the ressource, med nogle udeladelser, er opbygget som det nuværende generelle kapitel. De ting der så må være specielle for de enkelte materialetyper er anført direkte i forbindelse med den generelle regel (fx den primære kilde til beskrivelse er…, – for bøger er det …, – for film er det … osv.)

Håndtering af nye medier

Vi vurderer at denne nye struktur afhjælper et problem vi også slås med i de danske regler – nemlig at kapitlerne om materialetyperne nogle gange kan henføres til indholdet (fx Lydoptagelser) og nogle gange til det fysiske materiale (fx Elektronisk materiale).

Det gjorde ikke så meget dengang man altid kunne regne med at en lydbog var noget der kom på kassettebånd, men medieudviklingen har for længst overhalet dette, og nye kombinationer af indhold og fysiske medier ser til stadighed dagens lys.

De danske regler forsøger at løse problemet gennem generelle indledende bemærkninger om fleksibilitet mellem kapitlerne og en tydeligere markering af generel og specifik materialebetegnelse. Løsningen i RDA forekommer umiddelbart mere fremtidssikret – nye materialer vil tilsyneladende lettere kunne indpasses. Omvendt må den nye disposition siges at stille større krav til overordnet regelsætsforståelse og abstraktionsniveau hos katalogisatoren.

Vi havde håbet på at få lidt klarere regler for en hensigtsmæssig placering af oplysninger om de komplicerede forhold mellem indhold, fysisk materialetype og lagringsformater indenfor de enkelte fysiske materialetyper. Dette har vi indtil videre desværre ikke kunnet se i RDA.

Citationsprincippet

En for os at se meget central ændring der tegner sig i RDA er et reelt brud med kravet om at ophav nødvendigvis skal citeres fra materialet. Ifølge RDA-draftet kan man citere ophavsangivelser som hidtil, men i en valgfri regel er det anført at man kan udelade beskrivende ophavsangivelser på traditionel vis og i stedet anføre en funktionsangivelse for ophavet i forbindelse med opslaget på ophavet.I de nuværende regler – AACR2 såvel som de danske – har den citerende beskrivelse hidtil haft en helt urørlig status, og det må derfor siges at være noget af et paradigmeskift hvis den valgfrie regel vinder udbredelse.

Men der vil dog ikke være problemer med at passe det ind i de nuværende bibliografiske formater: metoden bruges allerede ifølge MARC21. Elementer af metoden ses også i den danske Formkat-model hvilket har afspejlet sig i danMARC2 (bl.a. i felt 700 delfelt *b).

Vi gætter på at bevæggrunden for den valgfrie regel er en erkendelse af at identifikation af materialet ofte kan være mulig uden et citeret ophav, bl.a. fordi der i dag kan være kortere vej fra beskrivelsen til selve materialet (fx har man mulighed for selv at se hvad der står på materialet hvis der er knyttet billede af omslag mv. til registreringen). Andre bevæggrunde kan være perspektiver for samarbejdsmuligheder og genbrug af data, mulighed for mere brugervenlige præsentationsformater mv.

Fokus på værket?

Drafts til de dele af RDA der skal afløse regler om valg af opslag og udformning af disse, er endnu ikke tilgængelige. Vi har en forventning om at man vil skærpe brugen af uniforme titler for at understøtte funktioner til præsentation af dokumentet i en værk-sammenhæng. De nuværende danske regler rummer også regler for uniforme titler, men det er et område vi pr. tradition har sprunget meget let henover i Danmark.

Uafhængighed at format

Vi har med stor tilfredshed konstateret at en række af de ændringer der præsenteres som highlights i RDA faktisk indholdsmæssigt er identisk med ændringer vi solo indførte i Danmark for 10 år siden!
Men der er også forskelle: Hvor vi i Danmark valgte at binde format og regler tæt sammen, har man stræbt efter at gøre RDA neutralt i forhold til formatvalg. I praksis ved man selvfølgelig godt at mange bibliografiske poster vil blive produceret i MARC21, men samarbejder er indledt bl.a. med henblik på at registreringer i Dublin Core også vil kunne følge RDA.

Konsekvenser for det danske biblioteksvæsen

Ændringerne i reglernes intentioner er tankevækkende. Ved at benytte FRBR som grundlag og flytte fokus fra beskrivelse til tilgængelighed (access points), flyttes samtidig vægtningen fra den udtømmende beskrivelse af titelsiden til udformningen af gode opslag for brugerne.
Mange af de konkrete ændringer der er foreslået i RDA, er dog som tidligere nævnt allerede indeholdt i den danske regelrevision fra 1997. Derfor behøver konsekvenserne ikke at blive så store for os i første omgang.

Men vi slipper ikke for at tage stilling til konsekvenserne, og for os kan de blive mere eller mindre vidtrækkende. De kan gradueres på følgende niveauer:
a) praktisk håndtering af genbrugskatalogisering
b) tilpasning af danMARC2-formatet
c) tilpasning af katalogiseringsreglerne
d) overgang til RDA

Genbrugskatalogisering: genbruget af især Library of Congress-poster og British Library-poster vil uundgåeligt blive påvirket af overgangen til RDA i disse 2 institutioner.
Selvom vi i Danmark stadig vil modtage poster i MARC21, vil dataindholdet være udformet efter ændrede regler (semantik). Fx vil det være muligt at gentage felt 260 i stedet for at danne en ny post ved et udgiverskift for periodica. Alvoren i konsekvenserne vil dog stadig afhænge af i hvor stor udstrækning dataproducenterne tager fokusændringen i brug i deres katalogisering. I det danske katalogiseringssamarbejde kan vi håndtere det på flere måder:
• Ændringerne kan enten “nulstilles” under konverteringen af MLT-posterne (MultiMARC – fællesbetegnelse for importerede poster) i DanBib
• eller de kan overleve og evt. “nulstilles” i vis- og/eller download-formater
• eller de kan bevares i DanBib og dermed evt. også i lokalkatalogerne.

danMARC2-format-tilpasning: Hvis den ændrede praksis i MLT-posterne bliver bevaret i DanBib, og/eller hvis den indføres generelt ved direkte import til lokalsystemerne fra udenlandske kilder, kan det betyde at der skal ske tilpasninger i danMARC2-formatet for at kunne håndtere fx de ændrede materialebetegnelser og rumme og afspejle den større vægt på værkoplysninger (fx større udnyttelse af uniforme titler) der er lagt op til i RDA.

Katalogiseringsregeltilpasning: Vi er overbeviste om, at vi i Danmark langt hen ad vejen kan håndtere konsekvenserne af RDA med en tilpasning af de nuværende regler. Men hvis vi ønsker at fremhæve FRBR-principperne og give plads til nye medier mv. på samme måde som i RDA, vil det kræve en strukturændring i de danske regler med langt større konsekvenser til følge.

Overgang til RDA: Et alternativ til en omstrukturering af de danske regler kunne være at gå over til RDA som dansk regelsæt. Hvis denne mulighed skal overvejes vil det være nødvendigt først at udarbejde grundige analyser af såvel de faglige som de økonomiske konsekvenser.

Her er et udpluk af punkter til overvejelse:

  • En overgang til RDA vil betyde at vi skal benytte et regelsæt som vi ikke selv har indflydelse på – eller kun har begrænset indflydelse på. Kan vi leve med det?
  • På den anden side: Har vi ressourcer til at opretholde et rent dansk regelsæt?
  • Kan RDA honorere de krav vi måtte have til håndtering af danske “specialiteter” som fx danske navne på internationale korporationer, opstillingsregler for folke- og skolebiblioteker, standardtitler på musikområdet?
  • RDA må forventes at lægge større betydning i brugen af uniforme titler end AACR for at kunne honorere kravene i FRBR. Hvis RDA får gennemslagskraft på dette punkt, må vi stille os selv det spørgsmål om vi er indstillet på at bruge mange kræfter på at udforme uniforme titler på alle værker?
  • Dataudveksling bør blive nemmere under forudsætning af at alle udenlandske samarbejdspartnere vælger at implementere RDA på samme niveau og at mange i det hele taget vælger at benytte RDA. Men vil niveauet være det samme hos alle?

Spørgsmålene og overvejelserne er mange – og der vil helt sikkert komme flere til efterhånden.

Selvom RDA stadig kun er i sin vorden er det vores vurdering at der ligger så store beslutninger og opgaver forude at vi i Danmark allerede nu bør begynde at følge udviklingen nøje ligesom vi godt kan begynde at overveje, hvordan vi egentlig skal forholde os til RDA i det danske katalogiseringssamarbejde.

Noter:
Barbara Tillets foredrag er refereret af Bente Herborg Christensen i
i DF revy. 30. årg, nr. 4 (maj 2007). Artiklen kan bl.a. ses på http://www.dfdf.dk/download_artikel.php?pdf=Back%20to%20basics.pdf

Baggrunden for RDA og den løbende udvikling kan følges på hjemmesiden:
http://www.collectionscanada.ca/jsc/rda.html