.
Hvordan tegner fremtiden sig på formatområdet i Danmark? Visioner og afrunding

ved Jens Thorhauge, BiblioteksstyrelsenJens Thorhauge bemærkede, at hans indlæg nu nok snarere blev en sammenfatning og status end egentlige visioner. Forslaget om at skifte danMARC2 ud med MARC21 var blevet drøftet på mødet om “Fremtidens fælleskatalog” og var nu til videre undersøgelse. Når der er pres på at undersøge forholdet gør Biblioteksstyrelsen det naturligvis, men det er ikke det samme som, at der er taget en beslutning.
Da danMARC2 blev besluttet, var man enige om, at der ikke siden skulle komme et danMARC3. Allerede dengang var der bestræbelser i gang for at finde et internationalt format. i-MARC blev ikke til noget. UK-MARC fik et par felter mere. US-MARC blev til MARC21. Jens Thorhauge havde ikke hørt nogen argumenter for, at MARC21 er bedre, men formatforskellene giver problemer ved import, og der er en økonomisk situation, som man må tage hensyn til. Spørgsmålet er så, om de økonomiske fordele er så store, at det kan begrunde det faglige tab. En anden mulighed er en tilpasning af katalogiseringsniveau – og det er også en overvejelse værd.

Biblioteksstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke noget bud på løsningen. Undersøgelsen må nu gå sin gang. Men der er tre forhold, som bør nævnes:

  1. ikke alle biblioteker har samme behov – der er biblioteker for hvem en fælles løsning ikke er den bedste løsning.
  2. Der er brug for fælles fodslaw inden for sektorerne. Dette må være en klar forudsætning.
  3. Hvis man skal gå over til MARC21 bliver det MARC21 – og ikke en lokal variant. Der skal være den fordel, at man ikke skal vedligeholde et nationalt format.

Undersøgelsen

Om den igangværende undersøgelse sagde Jens Thorhauge, at brugerbehov vil være afgørende for kravene til en fælleskatalog som værktøj. Der kan ske pragmatisk tilretning af fx e-tidsskrifte. Men DBC-emneord vil ikke kunne finde plads i MARC21 – de bruges især af folkebibliotekerne til emnesøgning. At skifte tilbage til et format udviklet til en kortkatalog er ikke nogen fordel (fx valg af hovedordningselement). Desuden skal der tages hensyn til behov i forbindelse med den nationalbibliografiske forpligtelse.

Henning Midtgaard Hanssen har udarbejdet et analysegrundlag, som fokuserer på funktionaliteten ved brugen af MARC21 i forhold til danMARC2. I danMARC2 er der gode muligheder for at behandle musikmaterialer såvel fysiske som i e-form.

Hvis man skifter format, må man også skifte regler – de er skabt til hinanden. Ved et formatskift skal man derfor benytte AACR2. Desuden skal alt personale efteruddannes.

Hvad skal der ske, når arbejdet er færdigt?

Der vil finde en målrettet høring sted af de forskellige interessenter.
Konsekvenser af et skift for folkebibliotekerne skal belyses.
DBC skal høres angående vurdering af tidsforbrug til katalogisering ved skift til MARC21.
Ligeledes skal systemleverandørerne høres om udgiften til programændringer, ligesom Danmarks Biblioteksskoles estimat af efteruddannelsesbehov skal indgå i vurderingen. Endelig skal forslaget naturligvis også forelægges for Kulturministeriet. Men, Jens Thorhauge understregede, at det er Styrelsen, som træffer afgørelsen.

Konklusion

Jens Thorhauge konkluderede, at et formatskifte næppe vil holde ud over en 10-årsperiode. Mens MARC21 er et barn af 60’ernes teknologi, kan man sige, at danMARC2 et barn af 80’ernes. MARC-formaterne er biblioteksspecifikke, og det så Jens Thorhauge som et problem. Endelig har MARC21 ikke en løsning for struktureringen af flerbindsværker eller behandling af udgaver.

Jens Thorhauge slog fast, at brugen af autoritetsposter øger chancerne for genfinding i søgeprocessen. Det samme gør en homogen bibliografisk behandling og pegede i øvrigt på “Functional Requirements” og XML-formatet.
Så – “Når bare formatet holder” – det gør det nok ikke i længden. Men afklaringen mht. MARC21 kontra danMARC2 skal ske i år.
Hvad der skal komme bagefter er en anden meget længere og bredere debat.

Ref. Hanne Grau