.
Status på materialevalget

Ved Arne Bak-Sørensen, Udviklingschef, DVJBArne Bak Sørensen var blevet bedt om holde det første oplæg på temadagen og give en status over materialevalgssituationen i Danmark.
Han mente, at han var blevet valgt til opgaven, fordi han har prøvet begge sektorer først på 5 forskellige folkebiblioteker og de seneste par år på DVJB.
Han er ansat som udviklingschef, men gav udtryk for, at stillingen nærmest var “afviklingschef”, da biblioteket er blevet skåret med 25% på personalesiden. Sådanne nedskæringer er med til at fremme ønsket om automatisering i de interne processer.
Derudover sidder han i BS’s tidsskriftlicensgruppe.
Han opdelte sin status og sine fremtidsscenarier på folkebiblioteker og forskningsbiblioteker og forsøgte at finde fordele og ulemper ved de forskellige løsningsmodeller, han ridsede op.

For folkebibliotekerne indledte han med at understrege at der så ud til at være vilje til at automatisere materialevalget for alle andre materialetyper end bøger, der efter hans opfattelse var en “hellig ko” for bibliotekarerne. Begrundelsen for at fastholde princippet om, at alle deltager i processen, skulle være ønsket om det unikke bogvalg, som ifølge ABS var et uholdbart argument, da undersøgelser viser, at 80 % af det danske materiale står på alle biblioteker.
Han mente, at selvom der var afsat tid til materialevalget, blev det ofte ikke nået ordentligt alligevel på grund af det generelt øgede arbejdspres. Derfor kunne opgaven i stedet løses af fagreferenterne. Han mente ikke, at deltagelse i bogvalget var nødvendigt for en god formidling, da der findes udmærkede søgeværktøjer til formålet. Han gav udtryk for, at hvis der manglede noget i samlingerne, betød det ikke så meget i forhold til muligheden for elektronisk formidling og hurtig fremskaffelse. Man kunne i stedet overveje at sætte tid af til at gennemse det materiale, der var valgt og på vej ind i samlingerne.
ABS mente, at én af grundene til den større automatiseringsvilje for andre materialetyper end bøger skyldtes, at personalet var mere usikker på bedømmelsen og derfor gerne ville have eksperthjælp. Han mente desuden, at bogvalget var mere helligt på de større biblioteker end på de små.
Han skitserede derefter 4 mulige løsningsmodeller:
1) Udlicitering af materialevalget enten til en helt ekstern leverandør eller til et andet bibliotek. Han nævnte Vallø som eksempel på det første, hvor DBC Medier havde ramt 94% rigtigt med Materialevalg+ med Matilda sammenholdt med bibliotekets egen “skyggeudvælgelse” og kun fejlbedømt 1%. Valget af et andet folkebibliotek som “materialevælger” kunne give visse fordele i form af f.eks. lokalkendskab. De frigjorte ressourcer kunne så bruges til videndeling om indgåede materialer, formidling og andre fokusområder.
2) Materialevalg i fællesskab med andre biblioteker i nærheden eller med samme størrelse. Så kunne “eksperterne” finde sammen og der kunne ske kompetenceudvikling og netværksdannelse.
3) Færre personer til selve udvælgelsesarbejdet, med formidling af retningslinier og/eller titler til det øvrige personale. Kunne en mulig ulempe være kompetencetab for det øvrige personale?
4) Videreførsel af nuværende praksis. Ulemperne vil være det store tidsforbrug, og at det alligevel ikke bliver gjort “godt nok”.

forskningsbiblioteksområdet er det normal praksis, at det er forskningsbibliotekarerne/ fagreferenterne, der udvælger materialer. Denne metode virker tilfredsstillende.
På forskningsbibliotekerne er fokus ikke så meget på bøger/trykte materialer, dog kunne elektroniske boglister og e-bøger være interessante. På DVJB udgør bogkontoen kun 15% af den samlede materialekonto og materialevalgskilderne er i stor udstrækning boghandlere og lånerforespørgsler. I denne sektor er fokus mere om tidsskrifter og især tidsskriftpakker (“The big deal”) og deres tilgængelighed i katalogen.
På de enkelte biblioteker overvejes det, om katalogisering af alle titler kun giver støj i søgningerne eller giver brugerne en mulighed for at se alle tilgængelige materialer.
Efter ABS’s opfattelse er det fagområdebestemt, om der vælges papir (humaniora) eller elektroniske materialer (naturvidenskaben).
ABS konkluderede at der bør samarbejdes om materialevalget for brugernes skyld og at man skal glemme den faglige stolthed på dette punkt.

Ref. BDM