.
Referat fra Temadagen 15. 11. i Vejle om netpublikationer

Dynamiske og statiske publikationer

v. Jytte Hansen DBC
I DBC regi beskrives netpublikationer bredt som værdifulde og relevante i Bibliotek.DK og DanBib. Ved søgning skal der være tilfredshed med netpublikationerne.

Der er 4 publikationstyper og 4 måder at registrere disse på. I 1998 startede registreringen af de statiske, boglignende til nationalbibliografien. De dynamiske kommer i Bibliotek.DK og DanBib. M.h.t. de statiske er der orden på det. Alt andet er i projekt regi.

Artikler registreres i links til værtspublikation på Internettet.

Efterhånen findes også mange bøger som netpublikationer på Internettet. her registreres papirudgaven og netudgaven hver for sig, da de tit ikke er helt identiske bl.a. mangler illustrationerne i netudgaven, hvorimod netudgaven kan have tabeller o. lign. med, som ikke er med i bogen. Bog- og netudgaven kommer heller ikke samtidig.

Fra 2001 har DBC tilbudt emnepakker og katalogiseret spændende hjemmesider på nettet.
Af emnepakker kan nævnes: undervisningsmaterialer, jura, sundhed og sygdom, rytmisk musik og reference.

DBC ønsker tilbagemeldinger på, hvor tilfredse bibliotekerne er med både emnepakkerne og udvalget af netpublikationer i dataleverancen.

Artikler er registreret i en hybridpost: En blanding af post på trykt materiale og online.

Det har vist sig, at 80 % af posterne er tomme. Af 5000 kan de 1081 findes; men heraf har kun 43 poster registreringsværdi.

Jytte Hansen kom også ind på DC=Dublin Core, som der er en hel del problemer med. Editoren har Jytte lagt ind på DBC’s hjemmeside. Der er håb om, at DC vil komme ind i MARC-miljø. P.t. er der en testleverance hos systemleverandørerne.

Af irritationsmomenter kan nævnes, at URL ændrer sig hele tiden. DBC foretager ugentlige tjek. På midlertidigt utilgængelige URL tilføjes en note:Utilgængelig + dato. De betalingsbelagte får en note med denne oplysning. M.h.t. artikler er der ofte problemer med download.

I fremtiden indgår DBC bl.a. et samarbejde med Blindebiblioteket.

Indlægget mundede ud i problemet med den manglende standardisering m.h.t. registrering af netpublikationer.

Ref.: Blide Kürstein Borg

Det gør vi på DNLB v. Kira Stine Hansen

Kira Stine Hansen gjorde indledningsvis status over udviklingen på DNLB vedr. netpublikationer.
De første elektroniske dokumenter DNLB reelt registrerede var elektroniske tidsskrifter fra Swets i 1999. Tidsskrifterne blev lagt ind i deres katalog Cosmos og var kun titler indenfor DNLBs emneområde. DNLB havde endnu ikke en Web i database-form og derfor var det den eneste løsning, som tilgodeså emnesøgninger.
DEF-fælleslicensgruppen opstod. Der blev lagt op til et samarbejde omkring registrering af elektroniske tidsskrift pakker pga. ressourcer (sådan at man var ansvarlig for f.eks. en enkelt pakkes registrering og kunne trække på de andres pakker via. Danbib), der blev aftalt et minimums registreringsniveau (et minimum af felter der skulle registreres for et elektronisk tidsskrift, med bla. mærkning af posterne, så andre kan genbruge dem). Men dette samarbejde kom dog aldrig rigtig i gang.
Men DNLB holder sig stadig til fællesformatet og mærker deres poster, så andre kan genbruge dem via. Danbib.
I dag benytter DNLB sig ikke kun af DEF-samarbejdet.
DNLB har siden hen fået en Web, fungerende som database, og har derfor revideret hvorvidt de stadig skulle lægge netpublikationer i deres katalog Cosmos.
Den beslutning fastholdt de, da Cosmos dermed er omdrejningspunkt for alle ressourcerne, trykte som elektroniske. De sikrer en interaktion mellem trykt og elektronisk materiale (rent praktisk via link mellem posterne, der lægges også links mellem udgaver og titelskift), de sikrer at man kan emnesøge samlet et sted, de kan Danbib-indberette deres poster, de kan kontrollere administrationen af fx deres elektroniske tidsskrifter, hvilke årgange har de henholdsvis trykt og elektronisk, hvor kan det betale sig at opsige trykt version etc.

For at integrere deres Web med deres katalog, opdaterer de, via et program udviklet til formålet, deres elektroniske tidsskrifter til webben, så de kan emnesøges derfra også.
I opstartfasen havde man arbejdet med fastlæggelse af formatet – også mhp. ensartethed. Derefter har selve registreringen ikke været det store ressourceproblem som man kunne forestille sig, de elektroniske tidsskrifter modtager de periodevis og har derudover udførlige maskeposter som gør arbejdsbyrden mindre. Men man har problemer med udbyderne mht. bl.a. oplysninger om ophør af den elektroniske udgave og titelskift, samt naturligvis URL-skift.
Omkring andre netpublikationer end de elektroniske tidsskrifter har deres problem primært gået på ændringer i URLs, fx når Narkotikarådet bliver nedlagt – hvor ryger deres netpublikationer så hen etc. De kører nu et månedligt URL-check program, udviklet til formålet, og kan via en fejlfil fange de poster der har uvirksomme URLs.
Den store arbejdsbyrde ligger i den manuelle tilretning. De vil gerne have poster i katalogen, som passer sig selv – er tidløse. Så de ikke har opfølgende arbejde på de poster der er lagt ind. Men udbydere lægger fx materiale på det elektroniske tidsskrift som ikke er identisk med det trykte, bilag eller lign.
Lige nu er DNLB i en slags vadested, hvor de registrere både de trykte og elektroniske dokumenter. De vil gerne i fremtiden rationalisere, sådan at de kan registrere det elektroniske og ikke også anskaffe det trykte materiale. Det har de gjort i nogen sammenhænge omkring de elektroniske tidsskrifter, men omkring de andre netpublikationer er det i forhold til deres ansvar overfor samlingen, lidt mere ustabilt. DBC og DAB samarbejder om statslige publikationer, sådan at de er registreret med en fast URL, der kan anvendes hvis publikationen forsvinder, men et tilsvarende arbejde omkring andre netpublikationer eksisterer vist ikke – fx omk. de internationale, så de afventer mht. dem.
DNLB har nedsat et udvalg omkring elektronisk accession som udarbejder principper og procedurer for anskaffelse af netpublikationer. Så de sikrer konsistensen i deres registreringer, det kan være svært at ‘opfange’ netpublikationer. De tager også imod forslag fra deres brugere.

DNLB vil også arbejde imod en større integration mellem deres katalog og web, så de ikke skal opdatere deres elektroniske tidsskrifter til webben og så deres brugere altid emnesøger ned i deres katalog, Cosmos.
Den store fordel ved selv at registrere netpublikationer i basen er åbenlys for DNLB, idet de selv kan lave alt systemarbejde på posterne, dvs. selv tilrette, ændre og lægge ind som de prioriterer. De er selv ansvarlige for registrering af netpublikationer og får det derfor som de vil have det – også set i lyset af de ressourcer de bruger.

Ref. Hanne Grau

Indlæg af Kirsten Pedersen, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus (HBÅ).

Kirsten Pedersen redegjorde for, hvor og hvordan man registrerer e-ressourcer på HBÅ. Nogen katalogiseres til Merkur, nogen gør ikke (nemlig de udenlandske tidsskrifter).

Det, der katalogiseres kan være working papers, kandidatafhandlinger, e-monografier, danske e-tidsskrifter og databaser. Der genbruges poster så vidt det er muligt, men det man selv katalogiserer, registreres ved katalogisering af det trykte materiale med link til netpublikationen. Man har fået en ny ordning for kandidatafhandlinger, så de kan afleveres på diskette eller cd-rom i pdf-format, hvorefter der oprettes en post med link til dokumentet. Leverandørerne af elektroniske dokumenter kan også levere dataleverancer med katalogposter. Det er: Net Library, Taylor & Francis, Oxford Scolarship Online, Oxford Reference Online og Ebrary. Posterne leveres i US-Marc hvorefter de selv konverterer. Fra Ebrary modtages månedlige mails med tilgang og afgang. Dataleverancernes fordel er, at de er hurtige, men man må så acceptere, at man ikke får danske emneord, som i egne katalogposter, men kun de engelske fra LC. E-bøgerne er både lagt i katalogen og på hjemmesiden. En undersøgelse viser, at 50% findes via katalogen. E-bogsposterne leveres ikke til Danbib, idet man ikke anser det for relevant, når materialet ikke er tilgængeligt for fjernlån, der er kun campus-adgang.

Alle udenlandske tidsskrifter er outsourcede til TDNet. De ligger som en portal på HBÅs hjemmeside, og der campuslicens til alle HBÅs brugere. Brugergrænsefladen er TDNets – den er ikke tilpasset HBÅs egen. TDNet registrerer alle fuldteksttidsskifter i pakkerne fra de forskellige udbydere og vedligeholder løbende data med ændringer. Der er visse ulemper ved denne løsning, bl.a. at der ikke er nogen relation mellem de trykte tidsskrifter i katalogen og de elektroniske, der skal findes i portalen. Men planlægger en løsning, så de trykte tidsskrifter også kan lægges ind i TDNet med link derfra til katalogen. En anden ulempe er, at man ikke kan emnesøge i TDNet, så brugerne emnesøger i pakkerne fra de enkelte leverandører, men kan ikke emnesøge på tværs af pakkerne. Det arbejdes der også på at få løst. Den valgte løsning betyder, at der på de udenlandske tidsskrifter ikke er nogen poster, som kan afleveres til Danbib, og HBÅs beholdning er således ikke synlig i fælleskatalogen.

Ref.: Bente Herborg

Beholdningsregistrering og lokalisering af elektroniske periodika på folkebiblioteket

v. Finn Slente, Slagelse
Slagelse katalogiserer – benytter sig evtl. af genbrug – og beholdningsregistrerer alt, hvad der købes, abonneres på, betales for SOM HAR RELEVANS FOR SLAGELSES LÅNERE.

Elektroniske publikationer behandles i materialevalget på linje med bøger og andet materiale. Slagelse Centralbibliotek har tegnet abonnement på MasterFILE Premier – en samling af engelsksprogede tidsskrifter på internettet. Brugere af Slagelse Centralbibliotek kan få password til brug på hjemmepc’en; men hvorvidt et tidsskrift skal figurere som post i Mikkel (den lokale base) er et spørgsmål om materialevalg.

Bogposten får en linkning: findes også elektronisk..

Bibliotek.dk skal vise, alt hvad Slagelse har – alle materialer. De netpublikationer, som Slagelse ikke selv råder over, behandles som andre fjernlån.

Slagelse har p.t. 31 elektroniske poster, som i Mikkel (den lokale katalog) overskriver DK-nr. med INTERNET.

Dynamiske netpublikationer registreres som løsbladssystemer, statiske: 1 enhed=1 bd.

I den efterfølgende diskussion om nødvendigheden af DK5, fremhævede Thorlund Jepsen, at netpublikationerne ville ryge ud af Netpunkt/DanBib, hvis DK nr blev slettet. DK5 samler emnet og er sproguafhængigt.

Ref.: Blide Kürstein Borg

 

Indlæg af Lida Wengel, Det Nordjyske Landsbibliotek (NJL)

Materialevalg i Matilda, håndtering af emnepakker.

NJL har modtaget emnepakker fra DBC siden 2001, de første var registreret på grundniveau, siden 2003 er de i Dublin Core. På Det Nordjyske Landsbibliotek foretages et kritisk materialevalg fra pakkerne. Da NJL har integreret materialevalget, lægges titlerne i Matilda på lige fod med alle andre dokumenter. En fortegnelse over indholdet i emnepakken lægges i Matilda med en note til fagreferenterne om at titlen er en del af en emnepakke. Man har nedsat en gruppe som skal udarbejde principper for valg af netpublikationer.

Der har været tekniske problemer: Ét var, at posterne i Dublin Core skulle konverteres til DM2. Et andet, at emnepakkerne ligger i en speciel base på DBC, som ikke har Faust-numre, men et 14-cifret id-nummer, som systemet ikke bryder sig om, man får fejlmeddelelse på faustnummeret. Man løste først problemet ved at lave en kopi af posten, så den fik et lokalt faustnr, men uden det oprindelige id-nr er posten ikke med i det centrale URL-check. Nu har man løst problemet ved at ændre på validerings-algoritmen. (Jytte Hansen kunne fortælle, at DBC arbejder på at få posterne med i Basis).

Problem med forståelighed i 526: Systemet ændrer en indlagt URL i *u til hyperteksten: Adgangsmåde: Internet. Når noten så f. eks. hedder: *i Er del af *u www.juraport.dk, kommer der til at stå: Adgangsmåde: Internet Er del af: . Det er ikke forståeligt.

LW viste et eksempel på videresøg i juraport.dk, som ikke fungerede i Danbib, men derimod i bibliotek.dk. Det undrede hende, for i EU-emnepakken virkede videresøgningen.

Et andet problem, der er vanskeligt at løse, forekommer, når en webadresse (f. eks. juraport.dk) optræder som ophav til en netpublikation, og derfor skal have et 710 opslag i katalogen. Posten bliver meget vanskelig at forstå for brugeren, når det ene hyperlink, her: www.juraport.dk, resulterer i et opsalg i selve katalogen, mens det er linket: Adgangsmåde: Internet, der sender én ud på nettet, direkte til ressourcen. Der opstår et forståelsesproblem, når korporationen er en netadresse, og linket sender én videre ind i katalogen.

LW havde lavet nogle søgninger, som tyder på, at flere centralbiblioteker kun har indlemmet de poster fra emnepakkerne, som har Faust-numre. En søgning efter ressourcer i emnepakker på Vejle Bibliotek viste, at de har 71 poster, alle med 8-cifrede faustnumre, og kun 3 poster fra juraport.dk var indgået. Anne Serup fra Vejle kunne oplyse, at de pågældende 3 netressourcer var dem, man havde valgt.

På NJL har fagreferenterne forskellige holdninger til emnepakkerne: Som udgangspunkt er konceptet ok, men katalogen skal ikke være en generel søgemaskine, emneportalerne på nettet og Bibliotekernes Netguide foretrækkes m.m.
LW var ikke enig. Hun mener at vi skal se på slutbrugerens behov, adfærd og vaner. Hun mener selv, at emnepakkerne er udtryk for biblioteksrelevante ressourcer, udvalgt af specialister, og at posterne er en service til brugerne som kan sidde derhjemme og i de fleste tilfælde få adgang til informationer med de samme.

Ref: Bente Herborg

Opsamling

ved Erik Thorlund Jepsen, Biblioteksstyrelsen

Erik Thorlund Jepsen gættede på, at han var inviteret, fordi han er medlem af arbejdsgruppen vedr. en national strategi for registrering og formidling af netressourcer. Han ville nu prøve at runde dagen af med en række provokerende spørgsmål i retning af: Hvad skal det gøre godt for?
I dagens løb havde han hørt en række ord gå igen. Mens andre ord næsten ikke var nævnt.
Hyppigt brugte ord var: katalog, netpublikationer, tidsskrifter, fælleskatalog, selektion, registrering, registreringsniveau, post – én eller to.
Selvfølgelig er det et problem, at tidsskrifter som formidles via danske biblioteker ikke indgår i fælleskatalogen, men man skal heller ikke være blind for det arbejde der pålægges de enkelte biblioteker som har ‘outsourcet’ registreringerne.
Tilsyneladende er udvælgelsen af materialer i dag et større problem end registreringen/katalogiseringen.
Erik Thorlund Jepsen hældede til at anbefale, at man registrerer netpublikationen og papirudgaven i hver sin post. Men det ser ud til at links også virker.

Ord, som man kunne have havde forventet at høre lige så hyppigt, var: brugeren, systemarkitektur, og præsentation.
Bibliotekernes formidling samarbejder og konkurrerer med en hel masse værktøjer.
Den nationalbibliografiske registrering og Indoreg2 anbefaler registrering af de ressourcer, der er til at håndtere. Når man ser på materialetyper, bør nationalbibliografien lægge et andet snit end det der handler om statiske og dynamiske publikationer. Dagens forskellige oplæg havde i flere tilfælde dokumenteret, at de dynamiske publikationer er dem, som brugeren opleves at have behov for.

Overraskende var det, at webarkivering og Google slet ikke var blevet nævnt. Man hører ofte, at katalogerne overhovedet ikke bliver brugt, fordi brugerne søger via Google og andre søgemaskiner.
Claus Just Sørensen replicerede, at der er rigtig mange, som bruger katalogen.

Erik Thorlund Jepsen refererede til den nye pligtafleveringslov, som laver om på vægtningen mellem registrering og arkivering af netpublikationer, idet vi nu får et nationalt webarkiv. Den nye pligtafleveringslov tager imidlertid ikke højde for, at der må sikres almenheden adgang til det arkiverede. Der bliver ikke længere tale om pligt til indberetning. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket skal høste fire gange årligt, og der bliver forbud mod at forhindre adgang til indhøstningen.

DBC har traditionelt primært registreret de statiske netpublikationer. Webarkivet tager i sagens natur de dynamiske med. Som lovudkastet ser ud i øjeblikket kan imidlertid kun forskere søge adgang til webarkivet, som er pålagt diverse begrænsninger i hht. ophavsret.

Der opstod nogen debat om forskellen mellem bevaring af kulturarven og hensynet til brugernes behov for informationssøgning her og nu.

I Norge har offentligheden adgang til webarkivet, men registreringen foregår efter en algoritme, som rangerer dokumenterne i hht. antallet af fund pr emnesøgning. De publikationer, der rangerer højest katalogiseres. Mens de, som rangerer lavere ignoreres. Det er paradoksalt, for det er jo dem, som det er svært for brugerne at finde.

Erik Thorlund Jepsen nævnede et projekt på Danmarks Biblioteksskole med sammenlignende søgninger i forskellige søgemaskiner på fx ordet plantebiologi. En analyse, hvor man sammenlignede søgeresultatet fra de forskellige søgemaskiner og rubricerede dokumenterne efter videnskabelig relevans, viste at ingen af de vigtigste var fundet vha. Google. Dette indikerer, at det måske netop ikke er de dokumenter som prioriteres af Google, som vi skal styrke formidlingen af!

Erik Thorlund Jepsen anbefalede, at man finder sammen i nogle samarbejder og udvikler præsentationen sammen med slutbrugerne. Forskellige bibliotekssystemer arbejder med vidt forskellige valg i forhold til præsentation og lænkning, og enkelte af dagens oplæg havde da også ledt til debat om hensigtsmæssigheden af måden at præsentere data og lænker på. Alt afhænger af øjnene, der ser. I en artikel i Bibliotekspressen med titlen “De fem benspænd” havde en bibliotekar kritiseret præcis de ting i bibliotekernesnetguide.dk, hvor man havde ændret brugerfladen i overensstemmelse med brugernes interesser, og betegnet dem som forringelser/benspænd.

Erik Thorlund Jepsen henviste i øvrigt til Netkat-rapporten, som ligger på Styrelsens hjemmeside. Denne kan bruges som et bud på, hvordan man kan tjekke funktionaliteten af sin service til brugerne.

Claus Just Sørensen spurgte om der ikke var behov for en debat af, om registreringen af netpublikationer burde foregå i de enkelte lokale kataloger eller isoleret i bibliotek.dk?

Ref. Hanne Grau