.
ABM – samarbejdet – mellem arkiver, biblioteker og museer

ABM samarbejde er blevet et stadig mere udbredt begreb de senere år, og rundt omkring i Verden er der flere forskellige eksempler på et sådant samarbejde. I Norge har “ABM Utvickling” eksisteret siden januar 2003. Institutionen er en fusion af Biblioteks- og Museumsstyrelsen, og har også deltagelse af de lokalhistoriske arkiver. I Sverige findes “Nationell Arkivdatabas”, som giver mulighed for at søge materiale i arkivinstitutioner, biblioteker og museer i Sverige. I Californien giver “Online Archive of California” adgang til materiale i biblioteker, museer, arkiver og andre institutioner i Californien. Sådan kunne man blive ved med at nævne interessante og fremadrettede tiltag på området.Emnet er da også af stor betydning. Dele af vores kulturarv findes jo på alle tre institutionstyper, og ofte er det lokale faktorer, der afgør, hvor materialet befinder sig. Arkivalier kan være afleveret til museet, som også kan have bøger, der måske også findes på biblioteket.

Folk der ønsker oplysninger kender ikke nødvendigvis den skelnen, der er mellem de tre typer, men vil som oftest besøge den institution, de kender bedst, uanset hvem der mest oplagt måtte have de ønskede oplysninger.
Årstallet for en erhvervsvirksomheds start kan findes i museet, som har modtaget genstande, måske en jubilæumsplatte, i arkivet, som har virksomhedens arkiv og i biblioteket, som har både 20 og 30 års jubilæumsskriftet.
Desuden kan der i alle tre institutioner ofte være mange flere oplysninger, biblioteket har andre bøger og småtryk, arkivet har ikke blot arkivalier men også mange fotos, interviews med medarbejdere, udklip m.v. og museet har mange andre genstande, der belyser virksomhedens aktiviteter gennem tiden.

NOKS

En mulig løsning af problemet har man prøvet at finde i Nordjylland med konstruktionen af databasen www.noks.dk. Databasen, som ligger frit tilgængelig på Internettet, består af de digitale registreringer fra arkiverne og de kulturhistoriske museer i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg samt registreringerne fra Lokalsamlingens Nordjyllandsbase på Det nordjyske Landsbibliotek.
NOKS åbnede i 2002 og består af i alt 115.000 henvisninger, heraf de 8.000 med fotos tilknyttet.

Konstruktionen af databasen gav et godt indblik i besværlighederne med forskellige registreringsmåder og manglende standarder.
Basen består af data fra institutionerne med deres forskellige formater, museernes Dansk Museumsindeks, senere REGIN, arkivernes ARKIBAS og bibliotekernes Marc format. Data blev trukket fra de enkelte institutioner og lagt i en fælles base, med et stort konverteringsarbejde som resultat.

2. udgaven af NOKS er nu under udarbejdelse, og her har man forsøgt at tage højde for nogle af problemerne. Dublin Core er valgt som fælles udviklingsformat, og man har også forsøgt at udarbejde et struktureret emnehierarki, som i høj grad bygger på det emnehierarki, der er under udarbejdelse på Dansk Biblioteks Center til brug for Bibliotek.dk.
En anden nyskabelse er deltagelsen af arkiver, biblioteker og museer i Vejle Amt. Denne udvidelse af det geografiske område vil vise muligheden for på længere sigt at have en national database.

Opsummering

NOKS har i høj grad vist vigtigheden af standardisering, og det er da også glædeligt at Jens Topholm, som har været dybt involveret i NOKS er blevet medlem af den standardiseringsgruppe, som er nedsat af Kulturarvsstyrelsen, Biblioteksstyrelsen og Statens Arkiver på foranledning af Kulturministeriet.

NOKS har vist muligheden for, at forskellige kulturelle institutioner kan arbejde sammen og få et frugtbart resultat, der giver borgerne en bedre service.

Metoden brugt i NOKS med at trække data fra de enkelte institutioner, er naturligvis kun et skridt på vejen. På længere sigt vil vi se muligheder for samsøgning, og senere gennem portaler, at søge direkte i de tre institutionstypers databaser, muligheder for online opdatering af institutionernes registreringer o.s.v. Men der rører ikke ved den kendsgerning, at for at få et vellykket søgeresultat, er det nødvendigt at have standarder og formater, som giver muligheder for samsøgning.

Samsøgning i det hele taget på kryds og tværs i det kulturelle landskab tror jeg vil blive stadig udbygget i de kommende år, og jeg tror også, at denne samsøgning i stadig højere grad vil betinge brugen af vedtagne formater og standarder.