.
Referat af Generalforsamling i Fabita, 22. januar 2007

Mødet åbnedes med velkomst af Bente Herborg Christensen, Statsbiblioteket. Dernæst holdt Sine Lindegård Fogh-Nielsen et oplæg om EDH og ESDH. Sine er cand.scient.bibl og tidligere studieadjunkt på Danmarks Biblioteksskole, og er nu Information Management konsulent hos Devoteam Consulting, et internationalt firma der hjælper kunder med it-løsninger.

EDH og katalogisering: oplæg v/ Sine Lindegård Fogh-Nielsen

I sit oplæg tog Sine udgangspunkt i en definition af katalogisering fra Informationsordbogen. Man gør meget af det samme i dokumenthåndtering, sagde hun, men sprogbrugen er en anden. EDH står for elektronisk dokumenthåndtering, ESDH står for elektronisk sags- og dokumenthåndtering. En sag er en samling dokumenter, og der indgår ofte en højere grad af (sags)styring i ESDH end i EDH, dvs funktioner der understøtter proces.

Der er ingen standarder indenfor dokumenthåndtering som svarer til biblioteksvæsenets marc-format og katalogiseringsregler, men de fleste løsninger ligner hinanden ret meget iflg Sine mht de data de vælger at medtage om dokumentet..

På mange arbejdspladser har man oprettet en struktur på filserveren og klarer man sig vha stifinder, og det er typisk denne struktur som danner udgangspunkt for overgangen til et dokumenthåndteringssytem iflg Sine.

Et dokumenthåndteringssystem gør det umuligt at gemme noget på ens egen pc, til gengæld gør det videndeling muligt og understøtter gruppearbejde fordi alle i virksomheden kan få adgang til et dokument.

Sine pegede på følgende problemstillinger:

  • Lagring: Hvor? Hvor meget? Hvor længe
  • Genfinding: Hvordan? Hvor hurtigt?
  • Filing: mappe/emne-strukturer
  • Sikkerhed: sikring mod tab af data, korrumpering, og adgang
  • Arkivhensyn: sikring af adgang i fremtiden, og mod naturkatastrofer
  • Retention: Hvor længe opbevares dokumenterne? Hvordan kasserer man?

Sine viste slides fra det system Devoteam anvender. Hos dem er dokumenthåndteringssystemet indbygget i Office-pakken. På spørgsmålet om hvordan man opnåede den nødvendige disciplin hos virksomhedens medarbejdere mht at lagre dokumenter var svaret kort og godt, “Tvang!” Man skal fratage dem adgangen til filserveren.

Sine kom også ind på beslægtede begreber: arkivering og journalisering. Arkivering, blev vi enige om, er registrering og lagring. Sine slog fast at journalisering kan ligestilles med klassifikation, og spurgte hvordan journalisering foregik på vores respektive arbejdspladser. Svarene afslørede at det vidste de tilstedeværende ret lidt om, og at man rundt omkring i biblioteksvæsenet har mange nytårsforsætter mht indførsel af dokumenthåndteringssystemer.

Fællesnævneren er registrering, et udtryk som flere mente at vi i biblioteksvæsenet er tilbøjelige til at se som mindre værd end katalogisering. Der udspandt sig en debat hvor vi diskuterede fordomme mod “registrering”, og forsøgte at pege på forskelle mellem katalogisering og EDH. Folk pegede på at katalogisering var mere formidlende, mere struktureret, og at en bibliografisk post havde “et offentligt liv”, og det er ikke tilfældet i EDH.

Slides fra Sines præsentation kan ses på Fabitas webside.

Generalforsamling

  1. Valg af dirigent: Bente Herborg Christensen præsenterede Niels Bergman, BF, som var ordstyrer under generalforsamlingen.
  2. Valg af referent: Kate Toft Madsen, Sct. Andreas Bibliotek, blev valgt som referent.
  3. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning, v/ Bente Herborg Christensen

Beretningen

Sidste generalforsamling fandt sted i efteråret 2004 i forbindelse med BFs generalforsamling. Nu blæser der nye vinde: faggruppernes generalforsamlinger finder ikke længere sted i forbindelse med BFs, derfor skriver vi nu 2007.

Siden sidst har meget af bestyrelsens arbejde stået i vedtægternes tegn. BF har ønsket en standardisering af faggruppernes vedtægter, dog uden en fuldstændig ensretning. Det har derfor krævet en del arbejde at gennemgå de gamle vedtægter, sammenholde vores ønsker med BFs forslag, og rette til. Niels Bergmann fra BFs sekretariat har været vores mentor i dette arbejde, har trådt til og afklaret tvivlsspørgsmål. Vort arbejde har mundet ud i det forslag til vedtægtsændring vi skal tage stilling til senere i dag.

Den valgte bestyrelse har afholdt 8 møder som er blevet brugt til at planlægge temadage, til at arbejde med vedtægterne, og til at planlægge kommende numre af Fabita-bladet. I bestyrelsesperioden er der udkommet tre numre af bladet, det ene et dobbeltnummer. Fabita har også et andet ansigt udadtil, nemlig vores webside. I denne bestyrelsesperiode blev den totalrenoveret, og genopstod i en ny rød farve, takket være Janus Andersen fra Fredericia Bibliotek. På hjemmesiden er der mulighed for at finde artikler fra tidligere numre af bladet og stof fra de afholdte temadage.

Vi har afholdt tre temadage, de to af dem særdeles velbesøgte. I maj 2005 afholdt vi temadagen om ABM-samarbejde på Vejle Bibliotek med 71 deltagere, både fra biblioteksverdenen og fra arkivverdenen. Begge grupper fik vist et indblik i et parallelt registreringsunivers.
I december 2005 afholdt vi en temadag sammen med IT-faggruppen om Web Services på Århus Kommunes Hovedbibliotek. Her var der 41 deltagere, men det valgte emne havde måske heller ikke så bred appel.

Langt større held havde vi med temadagen: “Omsyning af katalogen” afholdt i Odense den 13. november 2006, som trak 120 tilmeldte.

Undervejs i vores bestyrelsesperiode har vi måttet sige farvel til bestyrelsesmedlem Anne Kathrine Skibelund, som måtte indskrænke sine aktiviteter af helbredsmæssige årsager. Til dels som følge heraf aflyste vi et planlagt et bestyrelsesinternat. Internatet skulle være blevet brugt til brainstorming: hvad er vigtigt i katalogisering lige nu? Og hvordan skal det afspejles i Fabitas aktiviteter? Nu må det blive den næste bestyrelse som finder ud af det.

Respons på beretningen

Bodil Dalgaard-Møller roste de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og understregede, at vi har brug for nye kræfter fra folkebiblioteksområdet.

Også Ruth Hedegaard påpegede at vi mangler tre bestyrelsesmedlemmer, og fremførte sit eget ønske til næste bestyrelsesperiode: at bestyrelsesmedlemmerne dyrkede deres egen faglighed sammen. Hvad kunne vi tænke os at se på.

Susanne (efternavn) syntes ikke 41 deltagere var for få til et arrangement: et lille arrangement giver mulighed for at stille dumme spørgsmål.

Niels Bergmann syntes også det var OK at lave noget for den snævre kreds.

Men hvordan får man folkebiblioteksfolk til at stille op? Spurgte Lone Lyk-Jensen.

Der opstod en spontan brainstorm som endte med følgende forslag til bestyrelsen: en artikel om betydningen af katalogisering i folkebibliotekerne; også en skriftlig henvendelse fra Fabita til folkebibliotekernes ledere.

Beretningen blev godkendt.

4. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for forudgående kalenderår

Regnskabet blev præsenteret af kasserer, Bodil Dalgaard-Møller. Et af målene ved den forgangne bestyrelsesperiode har været, at vi skulle brug penge. Fabita har haft en lille formue, og pæne indtægter. Vi har haft et beklageligt tab af penge ifm den aflyste bestyrelsesinternat. Medlemstallet er steget (omend ikke drastisk). Antallet af institutionsmedlemmer er faldet, men denne medlemskabsform udgår også nu og bliver til almindeligt abonnement på bladet. Fabitas årlige indtægter udgør cirka kr.40.000. Indtil videre holder vi fast i bladet (udgifter cirka kr.10.000). Betaling for deltagelse i temadage har været gradueret ift medlemskabsforhold. I bestyrelsesperioden har Bodil skåret ned i antallet af konti, og slanket administrationen. Fabita er besiddelse af en mindre kontantbeholdning.

Se regnskabet som pdf: Fabita årsregnskab 2006

Niels Bergmann: Der er nu mindre fokus på faggruppernes formuer. I behøver ikke tage det så tungt, med at nedbringe kapitalen.
Regnskabet blev godkendt, og sendes nu til revisorerne.

5. Forelæggelse og godkendelse af budget for kommende kalenderår med forslag til kontingent v/Bodil Dalgaard-Møller

Se budgettet her som pdf: Fabita budget 2006-2008

Kontingentet fastholdes uændret. Vi kalkulerer ikke med at arrangementerne skal være indtægtsgivende. Punktet “møder” på regnskab 2006 er stor grundet aflysningen af internatet.

Niels Bergmann: Det var måske også en ide at lægge et foreløbigt budget for 2009 ud.

Hanne Hørl: Revurder, om I fortsat skal have det trykte tidsskrift. Måske hellere et e-tidsskrift.
Forslaget medførte en del debat. Et blad er handy, og så er der en del medlemmer der endnu ikke har tilmeldt sig Fabitas mailing-liste, til bestyrelsens store fortrydelse.

Hanne Grau: Hvordan går det med tilmelding til mailing-listen? Hertil kunne Bente Herborg fortælle, at der mangler stadig 20.

Større aktualitet i bladet efterlystes, og man diskuterede hvordan det kunne realiseres når der kun udkom to numre om året. Niels Bergman påpegede at produktionsplan og deadline er også vigtige for e-tidsskrifter. Ingen beslutning blev truffet, bestyrelse kan evt efterlyse en mening hos medlemmerne.
Budgettet blev godkendt.

6. Indkomne forslag til generalforsamlingsbeslutning, ændring af vedtægter

Hovedpunktet her var forslaget til nye vedægter, som blev godkendt, og som kan ses i deres fulde ordlyd på Fabitas hjemmeside.

BF var jo primus motor bag de nye vedtægter for faggrupperne, og Niels Bergmann begrundede BFs ønske. BF ønsker fornyelse i faggrupperne: de skal være mere en erfa-grupper. Faggrupperne skal indgå i det bredere faglige arbejde, bl.a. som sparringspartnere for HB. Nu ændres studerendes og pensionisters muligheder for at agere ift faggrupperne, og det er legalt at være ikke-BF’er, et interessemedlem. Dog skal grundstammen i faggrupperne være de almindelige aktive BF-medlemmer. Faggruppernes generalforsamlinger skal ikke længere afholdes i forbindelse med BFs, og det giver flere muligheder, mente Niels-og dermed også en overgangsperiode.

7. Opstilling af kandidater til bestyrelsen

Som bekendt måtte bestyrelsesmedlem Anne-Kathrine Skibelund, Roskilde, fratræde i utide. Vi har således været i underskud ift det antal bestyrelsesmedlemmer vi måtte være. Vores to suppleanter, Blide Kürstein-Borg, og Lone Lyk-Jensen, Helsingør, ville gerne takke af efter mange års arbejde, de øvrige bestyrelsesmedlemmer ville gerne fortsætte.

Irene Olsen, Søfartens Bibliotek, meddelte at hun gerne ville stille op til bestyrelsen.

Spørgsmålet om hvordan man fik fat i nogle bestyrelsesmedlemmer fra folkebibliotekssektoren var op og vende endnu en gang. Lone Lyk-Jensen tilbød at forfatte et opråb til sine kollegaer som kunne sendes ud via Fabitas nyhedsliste.

8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

Gitte Behrens og Dorete Larsen vil gerne fortsætte som revisorer.

9. Valg ved stemmeudvalg.

Det blev besluttet ikke at sende valget til urafstemning. Der var fredsvalg, og Irene Olsen blev valgt ind i bestyrelsen. Bestyrelsen består nu af:

  • Bente Herborg Christensen, Statsbiblioteket
  • Bodil Dalgaard-Møller, Dansk Bibliotekscenter
  • Irene Olsen, Søfartens Bibliotek
  • Kate Toft Madsen, Sct. Andreas Bibliotek
  • Ruth Hedegaard, Vendsyssel Historiske Museum

10. Evt.

Niels Bergmann erindrede om at BF gerne vil holde et bestyrelsesseminar.

Omsyning af katalogen: referater fra en meget velbesøgt temadag

Det er aldrig helt til at vide hvad der afgør om en temadag bliver velbesøgt eller ej: det kan være timing, temaet, eller prisen. Denne gang har vi nok ramt plet på alle tre punkter, prisen var der i hvert fald ikke noget at klage over, for temadagen var gratis. Med 120 deltagere var i lokalerne i Odense Mødecenter fyldt til bristepunktet–og vi havde sågar en venteliste. Men det lader også til, at vi står foran et stort ryk mht katalogens brugergrænseflade, nemlig den såkaldte præsentationssoftware. Statsbiblioteket har lagt stærkt ud med Summa, og nu kan vi glæde os til at Ex Libris barsler med Primo senere i år. Så kan man gå til tasterne, gå på opdagelse, og sammenligne-og måske mødes igen for at diskutere?

Brugerne og fælleskatalogerne, v. Kirsten Larsen, DBC

Kirsten tog udgangspunkt i bibliotek.dk og de brugerundersøgelser, man løbende foretager. Dialog med brugerne er nemlig uomgængelig nødvendig, og der findes ingen nemme løsninger: brugerne ændrer adfærd, og der er hele tiden brug for ajourføringer og ændringer. Det drejer sig ikke blot om, hvad systemet kan, man skal også udfordre IT-systemerne.

Der skal tages hensyn til, at der hos brugerne er store forskelle i informations- og IT-kompetence. Katalogen skal bygges op, således at alle kan bruge den. Også IT-udstyr er forskelligt. Blandt brugerne skønnes det, at ca. 1% er Mac-brugere, og at ca. 5% har gammelt udstyr.

DBC har adgang til at se henvendelserne til Biblioteksvagten. Disse henvendelser granskes, og det samme gør man med henvendelser til Hotline.
Brugerundersøgelser og henvendelser er bedst til “det du’r ikke”. Hvad der er den bedste løsning på et givet problem, er det oftest svært at få et entydigt svar på fra brugerne – her må der trækkes på ekspertisen.

Der gøres også en del ud af sprogbrugen i katalogen. Der er givet stor forskel på, hvordan en katalogisator og en slutbruger formulerer sig. Man skulle nok rette mere ind på at bruge et sprog, som er mere rettet mod brugere end biblioteksansatte.

I udviklingsplan 2007 for bibliotek.dk, som pt. er til høring, er der et punkt om, hvordan man kan få tag i ikke-brugere, samt et punkt om en årlig brugerundersøgelse i september

Ref.:Lone Lyk-Jensen

Referat fra oplægget “Ideerne bag Summa (Statsbibliotekets bud på en ny søgegrænseflade” på temadagen Omsyning af katalogen? i Odense 13/11-2006

Oplægget blev holdt af Jens Hofman Hansen og Dorete Larsen, begge SB, hvor Jens fortalte om baggrunden, Dorete viste Summa i praksis og Jens gav et bud på fremtiden.

Baggrund: Jens indledte med at oplyse at Summa er en grænseflade til søgning og præsentation, som IT-afdelingen på SB har arbejdet med i et stykke tid. De havde undersøgt markedet for at finde et egnet program uden held. På nuværende tidspunkt er der et fundament på 11 interesserede folkebiblioteker der evt. vil tage programmellet i brug.

Derefter opridsede Jens baggrunden for at gå i gang med udviklingen af Summa. SB havde foretaget nogle “feltundersøgelser” hos brugerne på SB og havde observeret at biblioteket kun er én blandt mange benyttede informationsudbydere, og at “brugerne er alle andre steder end på biblioteket”. Derfor var det meget vigtigt at præsentere det relevante øverst for at fastholde brugeren på siden.
En anden observation var, at “brugerne tror at det de ser, er det der er” – hvis der ikke lige var en bibliotekar i nærheden stede til at give en faglig vejledning. Intentionen med Summa var/er derfor at komme brugerne i møde bl.a. ved at gøre de elektroniske medier mere synlige.

Der er blevet arbejdet med både kvantitative og kvalitative indfaldsvinkler i udviklingen.
De kvantitative har været brugt til at aflæse nogle adfærdsmønstre der bl.a. har givet sig udslag forsøget med relevansrankeringen. De kvalitative har påvirket designet og trukket nogle nye områder ind præsentationen fx hit på en fagreferent, hvis søgningen rammer personens faglige profil.

Jens kategoriserede en stor del af målgruppen som drive-in-brugere (zappere), og sammenlignede deres benyttelse af biblioteket med deres brug af posthuset. Det er en gruppe det er utaknemmeligt at formidle til da det er svært at fastholde deres opmærksomhed i længere tid ad gangen. Derfor skulle virksomheden (biblioteket) gøre sig klart, hvad den ville give dem og bestemme sig for “hvad der er godt for dem”. Biblioteket skulle oversætte “hvad folk gør” til relevant viden for andre.

To af de nye tiltag i forhold til denne målsætning var fagreferent/fagekspert-profilen som en del af søgeresulatet og “andre der har lånt” som inspirationskilde til nye lån. Begge tiltag havde fået god respons blandt brugerne, og har også fungeret for andre end folkebiblioteksbrugerne.
Filosofien bag arbejdsmetoden har været “release early, release often”, så ny funktionalitet hurtigt har kunnet testes til enten videreudvikling eller aflivning.

Dernæst tog Dorete over med en praktisk demonstration. Hun fortalte at de har valgt kun at benytte ét søgefelt for at gøre det så enkelt som muligt og for at lægge sig lidt op af det brugerne kender fra Google.
Nogle af de funktioner de selv er meget glade for, er “tastehjælpen”, der hele tiden giver søgeforslag i forhold til det indtastede og “stavehjælpen” (did you mean). Indholdet til begge funktioner opsamles af systemet.
Dorete pointerede derudover at der kan foretages skift af dialogsprog hvor som helst af hensyn til de mange engelsksprogede brugere.
De har arbejdet med farveklodser for tydeligt at markere tilgængelighed.
Derudover har de lavet afgrænsede søgninger på fx forfatter, materialetyper, emner, klassifikationskoder m.m.). Nogle af afgrænsningsdefinitionerne har Dorete fået fra DBC, andre har hun selv måttet konstruere. Hun efterlyste nogle fælles definitioner i Praksisregler for Søgeveje.
Nogle af de overvejelser hun havde haft undervejs var bl.a. hvordan man får brugerne til at se nytten af DK5 m.m.
Hun nævnte at man for øjeblikket kan se posterne i MARC-formatet, men at den mulighed nok bliver mindre synlig da den kun henvender sig til professionelle brugere.
De har arbejdet meget med at gøre flere datatyper tilgængelige i første hug, bl.a. artikler.
Det fungerer på den måde, at SB lagrer dataene i XML og opbygger et stort index med alle data. Resultaterne bearbejdes ved hjælp af stylesheets.
Rankeringen baseres som udgangspunkt på søgeordet i forhold til forfatter/titel/emne/ofte-sjældent forekommende/nærhed ved fraser, og filosofien har været at give et forsøg på en anden sortering end den gængse årstalssortering.
Der blev senere spurgt ind til denne rankering, som ikke var umiddelbart gennemskuelig ved brug, og som i mange tilfælde ikke virkede relevant for søgeren. Prioriteringen ved udformningen af algoritmen kunne diskuteres og SB var opmærksom på at det nok bliver nødvendigt at komme væk fra det “elektroniske kartotekskort” som eneste fundament. De vil gerne inddrage bibliometri og/eller citationer.
Under gennemgangen fortalte Dorete at brugerne godt kan finde ud af fx materialetypeafgrænsning og konsekvenserne af at have begrænset sin søgning. Det går også fint med at benytte de andre muligheder fx lignende poster, klass.koder, emneord m.v.
SB får en hel del respons via den mail-mulighed der findes på alle sider.
Et fagreferent-hit kan gemmes i kurven sammen med de øvrige søgeresultater.

Jens afrundede med at give et bud på Summa i fremtiden.
Han fortalte at Summa nu bruges på Netmusik.
Han pointerede at Summa ikke er et bibliotekssystem, men kun et værktøj til søgning og præsentation, der benytter sig af en adgang til det store index med katalogiseringsdata og indhold, og en adgang til lånerdata og udlånsdata.
Summa skal udvikle sig videre ad samme spor med flere data til rådighed for den integrerede søgning. Der er bl.a. indgået en aftale med CSA.
Derudover vil de gerne have mere fuldtekst og/eller berigelser via Library 2.0-“teknologien”.
De kan godt se fidusen i en evt. standardisering men synes den skifter og ikke er international(?).
De vil fortsat satse på brugercentreret design og hurtige releases.
I første omgang vil målgruppen være folkebiblioteker, bl.a. de 8-10 tidligere nævnte, hvis data netop nu er på vej til SB.
Men systemet skal være modulært og muligt at tilrette, og der arbejdes henimod at kunne tilbyde det som Open source i 2008, når der er ryddet op i programmeringen.
Ifølge Jens vil det at tilbyde Summa som Open source være dens reelle “eksistensberettigelse” og udviklingsmulighed også fremover i de kommende WEB2.0-scenarier.
Til sidst var der et enkelt spørgsmål fra salen om, hvor langt de er kommet med at importere eksterne kilder. Svaret var at de meget gerne vil have så mange data som overhovedet muligt, og deres fornemmelse er, at det er blevet nemmere at forhandle med dataproducenterne om at få dem.

Ref. Bodil Dalgaard-Møller

Referat af oplægget “Ideerne bag Primo, Alephs bud på en ny søgegrænseflade” på temadagen Omsyning af katalogen? I Odense 13/11 2006

Oplæg af Steen Pedersen, Fujitsu og Jørgen Madsen, KB.
Steen Pedersen indledte kort med en beskrivelse af de forskellige faciliteter i Aleph med Primo som det nyeste værktøj.
Statistik om brugeradfærd viser, at de studerende anvender søgemaskiner og ikke kataloger. Interneterfaringer skaber forventninger om enkelte, effektive og selvhjulpne søgninger; amazoogle. Primo skal ses i lyset af disse erfaringer, hvor man har søgt at lave søgegrænsefladen til Aleph i et design centreret om og med fokus på brugerne.

Herefter fortsatte Jørgen Madsen videre om projektet: “Primo skal give brugerne det, de ikke er klar over, findes” Opgaven er at fravriste Google og Amazon deres dominans.
På KB findes mange forskellige datakilder og formater, mange delsystemer og forskellige grænseflader, men ingen meningsfuld samsøgning. OPACen af i dag er behæftet med mange problemer

  • Den er bibliotekarisk på godt og især ondt
  • Fremvisning er = katalogkort
  • Den er bygget direkte oven på bibliotekssystemet
  • Den er langsom og bruges bedst til verifikation, når man har fundet henvisningen
  • Den indbyder ikke til at gå på opdagelse.

Bibliotekarer elsker at søge, andre elsker at finde.

Fordelene ved Primo er en integreret søgning, hvor forskellige datakilder præsenteres i et samlet søgeresultat, og den er meget, meget hurtig..
Brugergrænsefladen kan også integreres i andre grænseflader. Artikelsøgningen findes, hvis der er adgang til metadata.

Fra demoversionen viste Jørgen Madsen bl.a. hvordan man kan forfine søgningen og foretage flere valg: Emne, forfatter, materialetype, sprog. Her gøres brugerne opmærksomme på det, de ikke vidste, de havde brug for: “Haven’t found what you are looking for, may we suggest…”

Primoprojektet i Danmark består af et konsortium med KB, Danmarks Tekniske Videnscenter, Aalborg Universitsbibliotek, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek og Det Administrative Bibliotek som medlemmer. Man er gået ind i et udviklingssamarbejde med Ex Libris og forventer at Primo er i drift på KB medio 2007.

Herefter forventes projektet at indgå i en national licens, der er åben for alle DEFF biblioteker. En forudsætning, der er helt central for KB som basevært.

Referent Ruth Hedegaard

Social software og katalogen v.Thomas Angermann, Gladsaxe

Til forskel fra dagens øvrige oplægsholdere tog Thomas Angermann ikke udgangspunkt i en eksisterende katalog eller ny præsentationssoftware, han holdt derimod en slags causeri over dagens brugere, og manede til at vi tænkte dem ind i vores katalogdesign på en anden måde end hidtil, og at vi stillede krav til vores systemleverandører herom.

For dagens bruger er viden + forbrug = identitet, mente Angermann. Facts er nu, til forskel fra tidligere tider findes der ikke én sandhed, kun den nuværende, jvnfr Wikipedia, online-leksikonet som er et globalt, fortløbende og foranderlige projekt. Dagens brugere vil dele og selv bidrage til konstruktionen af viden, mente Angermann. Det skal vi understøtte ved at samtænke brugeren i vores katalogdesign, og give hende skriverettigheder så hun kan tildele metadata, også kendt som tagging. Det sociale lag i katalogen, kaldte Angermann det for, men man kunne måske også opfatte det som en anden form for aboutness. Iflg Thomas skal der være mange der tagger, ellers dominerer nogle få brugere. Sådan er der sikkert nogle der vil opfatte vores, biblioteksvæsenets, indeksering: de fås tyranni.

Det var mit indtryk at Thomas Angermann lighedstegn mellem kvalitet og popularitet. Det er vi nogle der vil sætte spørgsmålstegn ved, og der har da også været en kritik af, “Andre der har lånt denne bog…” funktionen i katalogen som udtryk for forfladigelse.

På temadagen virkede det som om der var bred enighed om, at Summa og Primo var vejen frem. Primo, som jo endnu er på tegnebrættet, understøtter muligheden for tagging, og det vil Summa også på sigt iflg Jens Hofman Hansen og Dorete Larsen fra SB. Det åbne spørgsmål er, om slutbrugeren vil få skriverettigheder helt ned i katalogen, eller om brugernes metadata kun er knyttet til det sociale lag ovenpå katalogen. Det vil tiden vise!

Ref.: Kate Toft Madsen

Selvbetjening via web / v Niels Jensen, KKB

Låneren vil gerne selv, iflg Niels Jensen, KKB. I dag foretages 83% af alle reserveringer af slutbrugeren via webben, og analyser af søgninger viser at folk er blevet mere sofistikeret i deres søgeteknik. Men iflg Niels spænder vores inddata, lokale praksisregler for søgeveje og vores brugergrænseflader stadig ben for folks forsøg på at være selvhjulpne. For at underbygge sit synspunkt tog Niels os med på en fiktiv låners jagt på materiale til en forestående rejse til Venedig. Eksemplerne var taget både fra KKBs online-katalog, og fra bibliotek.dk. I KKBs katalog resulterede en søgning på em=venezia og materialetype = bøger i 102 træf.. Blandt de top fem træf i resultatsættet var en musikvideo af Giovanni Gabrielis “Sacrae symphoniae”, og Ib Michaels “Vanilletrilogi”, nok ikke lige det låneren var på jagt efter! Og hvordan finder man en indspilning af musikken fra filmen “The killing fields”? Også her måtte den stakkels låner løbe panden mod muren. Niels kom flere eksempler der viste at katalogen sandelig lade noget tilbage at ønske. “Jeg glæder mig til FRBR eller noget der ligner!” var Niels slutsalut.

Opsamling af indlæg og debat på temadagen Omsyning af katalogen? I Odense 13/11 2006

Karen Kvist samlede op på dagens forløb, og den efterfølgende debat handlede meget om Summa og Primo. Der blev udtrykt megen undren over, at Statsbiblioteket og KB ikke har forenet kræfterne i stedet for at udvikle hvert sit koncept.
Det er to meget spændende projekter, men der blev fra flere sider påpeget, at en fælles brugergrænseflade er vejen frem. Der var bl.a. forslag om at bruge Bibliotek.dk som lokal grænseflade. Som bruger undrer man sig over at skulle bruge forskellige brugergrænseflader.
Der var dog også en støtte til de to veje SB og KB har valgt at gå. “Vi behøver ikke frygte, at det er forskelligt. Forskelligheden betyder fremdrift, og det skal man ikke være bange for” blev der bl.a. sagt.

I debatten blev det også betonet, at det store problem er datakilderne – ikke søgedelen. Datahøsten bør vi være fælles om og samarbejde om licenser er grundlæggende vigtigt, ellers bliver det alt for dyrt. Det er f.eks. et problem at få fat i artikelposter, og her kan løsningen netop være at købe samlede pakker.

Det er også vigtigt at bevare pålideligheden, og man risikerer at drukne, hvis informationerne ikke selekteres. Man skal ligeledes være opmærksom på ikke at smide vigtige oplysninger væk. Et eksempel, der blev nævnt er posten, hvor man har 3 personer, men ikke ved, hvem der er forfatter, oversætter eller illustrator.

Niels Jensens gennemgang viste i høj grad behovet for strukturerede data: vi skal ikke nedgøre vore egne data, som det blev udtrykt. Man skal også passe på ikke at undervurdere brugerne og bør inddrage brugernes viden også i søgegrænsefladen.

Ref.: Ruth Hedegaard