.
”Hvad kommer efter de tekniske afdelinger”: referater fra temadagen i Vejle 13/6-2007

Inspirationen til denne temadag udsprang af Fabitas egen situation: vi manglede simpelthen bestyrelsesmedlemmer fra folkebibliotekssektoren. Hvor var de? Hvad optog dem lige nu? Vi satte os for at finde ud af det og det kom der en fin temadag ud af. Vores oplægsholdere kom fra en traditionel teknisk afdeling, en afdeling i forandring, og en afdeling efter forandringen.

“Team-organisering i den tekniske afdeling” v/ Oplæg af Anne Serup, Vejle Bibliotek

Anne har været på Vejle Bibliotek siden 1973, først i voksenafdelingen og siden 1995 har hun haft katalogisering og systemadministration som sine hovedarbejdsområder. Da Anne blev ansat i 1973 fandtes en egentlig katalogafdeling, bl.a. med den daglig nedstikning af kort. Først i slutningen af 1980erne med mulighederne for online søgeadgang til eksterne baser m.v. blev der overhovedet sat spørgsmålstegn ved katalogen.

I Vejle deltog biblioteket i et forsøgsprojekt “Vejbred” – Vejle Bredbånd, hvor formålet var at etablere en fælles onlinekatalog for lokale samarbejdspartnere og udvikle lokalt lånesamarbejde, et projekt der gav mange gode erfaringer.

Nuværende organisering på Vejle Bibliotek
Før kommunesammenlægningen havde Vejle Bibliotek en teknisk afdeling, hvor hver person havde sit eget arbejdsområde. Ved kommunesammenlægningen blev Vejle lagt sammen med fire andre omegnskommuner, og herefter er arbejdet med indkøb og klargøring centraliseret i Vejle.

Arbejdsopgaverne blev delt op i tre områder: Bøger, av og tidsskrifter, og arbejdsopgaverne blev udbudt via interne stillingsopslag, men sådan, at en del af arbejdstiden også skulle bruges på andet end indkøb og klargøring, hovedsageligt i publikumsbetjeningen. Det har været en fordel med sammenkædning af teknisk afdeling og publikumsbetjening, men publikumsbetjeningen har haft en tendens til at brede sig på bekostning af de øvrige arbejdsområder.

Ud over de tre teams findes også et katalogiseringsteam med fem bibliotekarer tilknyttet: tre musikbibliotekarer, hvor den ene også tager sig af det lokale materiale, en fra et centerbibliotek og Anne, der i princip har katalogisering som hovedarbejdsområde. Derudover er der også specialister i web, der arbejder med publikums søgeflader, ligesom de også er med i udviklingsprojektet Summa.

Arbejdsopgaver i teknisk afdeling ud over katalogisering

  • Vedligeholdelse af katalogen med fejlretning efter oplysninger fra DBC.
  • Eksperimenter med visningsformater i den lokale katalog.
  • Materialevalgsmodulet, hvordan tackles kvikposterne mest hensigtsmæssigt og med mindst muligt arbejde.
  • Biblioteksstyrelsens statistik – BS skelner mellem monografier og periodica til forskel fra Vejle, hvilket har givet problemer.
  • Indkøb af udenlandske materialer, hvor der kan spares penge ved selv at katalogisere.
  • Håndtering af digitale medier.
  • Formidling mellem skolebiblioteket og leverandørerne om ændret bestillingsformat for at optimere bestillingsproceduren for begge parter.
  • Finde den mest hensigtsmæssige måde at udtrække lokalbibliografiske poster til Danbib.

Generelle synspunkter på fremtiden
Anne har erfaring som underviser på biblioteksassistentuddannelsen og som censor på bacheloruddannelsen i vidensorganisation på Danmarks Biblioteksskole.
Biblioteksassistenterne ønsker mere praktisk tilgang og ønsker at katalogisere rigtige bøger direkte i biblioteksbasen.

Med hensyn til bacheloruddannelsen fandt Anne undervisningen meget teoretisk anlagt, men sådan at de studerende får et solidt teoretisk grundlag. Den praktiske del af besvarelserne er den svageste, den del hvor de skal forholde sig til marc formatet i praksis. Hun oplever, at de nyuddannede skal i mesterlære, når de kommer ud i det virkelige arbejdsliv, og heldigvis er der en generel interesse for området fra de nyuddannedes side.

Fremtidig varetagelse af arbejdet med lokale kataloger
Bliver det IT nørderne, der tilhører web 2.0 generationen, som kommer til at varetage katalogarbejdet, kan der findes centrale løsninger. Forhåbentlig bevares den lokale interesse, som kan finde et godt samarbejde med DBC og andre.

Ref: Ruth Hedegaard

 “Den tekniske afdeling i forandring” v / Inge Sørensen, Gentofte Bibliotekerne.

Inge Sørensen præsenterede sig. Hun deltog i sin egenskab af materialekonsulent for voksne. Hun fortalte at hun ikke havde katalogiseret siden 70’erne, og nævnte at hun nok havde en lidt anden indfaldsvinkel til katalogisering end hovedparten af de tilstedeværende.

Inge havde været med i hele omstillingsprocessen. Overskriften på oplægget var “i forandring”, men det kunne man sige både ja og nej til. Der var allerede tidligere sket forandringer bl.a. ved indførelse af online-rutiner, og også reduktioner i ressourcerne havde forårsaget ændringer.
Da biblioteket indførte elektronisk materialevalg, forstærkedes forandringsprocessen. Der blev flyttet mange opgaver væk fra den tekniske afdeling.

D. 1. januar 2006 gik afdelingslederen for Teknisk Afdeling på pension. Det blev et signal til at tage hele strukturen op til revision. Afdelingen skulle nedlægges og personalet indgå i publikumsbetjeningen. Desuden var holdningen at der skulle tages så meget teknologi i brug som muligt. Da den nye ledelse ikke havde nogen biblioteksbaggrund, blev der stillet mange spørgsmål til de eksisterende arbejdsgange. Det var svært at opretholde normale rutiner i den periode, og mange arbejdsopgaver blev flyttet til andre personer. Det betød bl.a. at de to voksen- og børnekonsulenter ved materialevalg nu selv skulle oprette en post efter bedste evne. I overgangsperioden var det udenlandske materiale ikke med i det ændrede flow, hvilket betød en ophobning af dette materiale.

Konsekvensen blev at de to konsulenter blev oplært i også at bestille udenlandsk materiale. Indførelse af automatisk kassation og den kommende mulighed for elektronisk betaling via stregkoder har også medvirket til at omlægningen hænger fornuftigt sammen. Hele forandringen betød at I & K (Indkøb & Katalogisering) blev til PI (Publikum & Indkøb).

Fordelingen af arbejdsopgaver er nu (citat):

  • Løbende dansk køb (DB) – 2 materialekonsulenter (bib) i Materialevalgsmodulet
  • Musik, DVD, multimedier – 3 indkøbsgrupper (bib) i Materialevalgsmodulet
  • Udenlandsk køb – materialekonsulent (bib) + PI
  • Formatering (PI)
  • Klassifikation + note udformning (bib)
  • Overførsel af købslister (PI)
  • Modtagelse og kontrol af bøger, periodica og tidsskrifter(PI)
  • Klargøring af musik, Lydbøger, DVD m.m. (PI)
  • Bogføring i Prisme (PI)
  • Magasinering, kassationer, ombinding, rettelser (BIB +PI)

Det positive udbytte af processen har især været at indlemmelse af materiale går hurtigere ,og at flere personer har kendskab til processerne. Det “der røg ud med badevandet” var bl.a. lederens overblik og overordnede viden på de katalogiseringsmæssige og bibliografiske områder og muligheden for at prioritere indenfor afdelingen.

Processen har vist, at det er vigtigt at få aftaler på plads om ansvarsfordeling for de områder der splittes op. Det har været et af de punkter der ikke har fungeret optimalt under forandringen.
For at få ændringerne til at fungere fremover skal der opbygges kompetencer vedrørende (citat):
– Klassifikations /bibliografiske kompetencer. Der skal være en større opfølgning og faglig vurdering af det overordnede niveau, nye regler og nye sammenhænge.
– Sammenhæng mellem søgebasens indhold og andre web muligheder samt søgestrategier.
– Overordnet ansvar for at materialeprofilerne ajourføres og overholdes. At automatisk kassation vedligeholdes og fungerer.
– Materialevalgsmodulernes (Materialevalg, Katalog – og Indkøbsmodul) videreudvikling.

Området er stadig i forandring, men de største af ændringerne er efterhånden gennemført.
Det har ikke været smertefrit og ikke alt er gået glat. Opsamling af fejl og mangler og tilbagemeldinger faldt ned i et hul, men det er ved at blive udbedret. Der var en del gammel viden der ikke var blevet videregivet, og der opstod nogle småbunker forskellige steder. Også disse punkter er ved at blive udbedret. Derudover var der en del utryghed hos en del af personalet på grund af ændring i arbejdsfordelingen.

Inge Sørensen efterlyste kontakt mellem brugerne og dem der laver katalogen.
Hun mente at også DBC var en del af forandringsprocessen, bl.a. ved tildeling af emneord.
På Gentofte Bibliotekerne tog man de yngre medarbejdere med ind i processen, for materialet “skal jo ind”. Inge kunne godt forestille sig “ekspert-centre” der tog sig af katalogisering af de forskellige materialetyper.

Ifølge Inge Sørensen var efterevalueringen, at meget var gået godt og noget var gået mindre godt.
Men selve idéen er holdbar, bl.a. fordi det er sundt med nye øjne på processerne som afføder spørgsmål til “vi plejer”. Inge Sørensen gav udtryk for at det ikke betød så meget om katalogiseringerne var helt fejlfri. Man kunne sagtens finde dem alligevel, og så kunne man jo bare rette fejlene bagefter. Efter hendes opfattelse var det flot, hvis 90-95% af posterne var i orden.

En stor del af forsamlingen var ikke enige i den opfattelse. De mente fællesskabet omkring posterne forpligtede de enkelte biblioteker til at gøre det ordentligt fra starten af. Inge Sørensen ville meget gerne have DBC til at oprette miniposter eller ekspresposter hurtigt da tempo er vigtigere end niveau og fejlfrihed. Hun efterlyste mulighed for at genbruge udenlandske poster fra DanBib. Det burde ikke være noget problem da mange folkebiblioteker allerede gør det i stor stil.

Inges oplæg affødte en god og livlig debat om datakvalitet og datafællesskab, og om det fornuftige i at alle folkebiblioteker fortsat bør opretholde en katalogiseringsekspertice.

Ref. Bodil Dalgaard-Møller

” Team Teknisk på Roskilde Bibliotekerne efter organisationsændring – en mindre radikal ændring” v / Anne Kathrine Skibelund, Roskilde Bibliotekerne

AKS beskrev den aktuelle situation på Roskilde Bibliotekerne, og anledningen til organisationsændringen. Den aktuelle anledning er kommunesammenlægningen og de nye visioner for Roskilde Kommune og for bibliotekerne. De samlede kompetencer skal udnyttes anderledes og bedre, når tre kommuners kapacitet lægges sammen. Der skal være et tydeligt brugerfokus, som skal styrke fagligheden og formidlingen. Visionen er at skabe et innovativt bibliotek, der skal være regionens videnslaboratorium og samtidig være kulturinstitution.

Organisationen har en grundstruktur og en programstruktur. Grundstrukturen er opdelt i funktionerne: Formidling centralt, Formidling decentralt, Flow, Udvikling og Administration.
Det tekniske arbejde hører under Flow. Alle medarbejdere fra grundstrukturen deltager i programmer, og er således en del af programstrukturen. Programmerne går på tværs.

Afsnit Flow udgøres af Udlånsekspeditionen og Team Teknisk. Teamet udgøres af personale fra alle de tre gamle bibliotekers tekniske afdelinger. Der er i alt 12 personer, heraf en, der udfører lettere katalogisering. Hertil kommer registreringsgruppen, der udfører katalogisering og indeksering, det er personer fra forskellige afdelinger (voksen, musik og team teknisk), der bidrager på deltid eller efter behov. Og desuden den baseansvarlige, som hentes fra Udvikling. Af de personer, der registrerer, er kun to under 50 – det er betænkeligt, det er nødvendigt at vedligeholde kompetencerne.

AKS nævnte to projekter, som Team Teknisk bidrager til: Engelsk for alle, hvor man har indkøbt 1800 enheder engelsksprogede materialer, der skal indgå i en fart. Det er grundkatalogiseringer uden emnedata. Det andet grundkatalogiseringsprojekt er Dansk Lokalbibliografi.

De strategiske overvejelser i forbindelse med organisationsændringen har naturligvis været centralisering og ressourcebesparelse, men samtidig at bevare og udvikle registreringskompetencen og at kompetenceudvikle løbende. Og at bevare et højt kvalitetsniveau (poster med emnedata). Hertil er så kommet nye opgaver, f. eks. salg af ydelser: rådgivning i registrering og vidensorganisation.

Kompetencerne skal bevares med henblik på at udvikle et bedre produkt for slutbrugeren, som bliver medspiller – det er brugerens katalog. Vi skal udvikle nye brugergrænseflader.

Vi skal se på, hvilke registreringskompetencer, der skal bevares, og om der skal udvikles nye, og det vil være afhængigt af katalogen funktionalitet. Brugeradfærden ændres, og brugerens søgning og valg af data vil være afhængig af kvaliteten af katalogdata. Hvis der er for meget støj, fravælges katalogen. Derfor er det nødvendigt at evaluere: både mht. data, grænseflader og systemer. Og det er nødvendigt at revidere politikken i datafællesskabet (f. eks. niveau for koder).

Mht bibliotekarens registreringskompetencer, er der flere interessenter i spil: Biblioteksskolen – hvad er basisviden? Og den videre kompetenceudvikling i den enkelte institution og på DBC. Det er nødvendigt at fokusere på bevaring af kompetencen i det enkelte bibliotek – også af hensyn til datafællesskabet.

Ref. Bente Herborg Christensen

” De tekniske opgaver efter forandringerne” v/ Finn Slente, Slagelse Bibliotekerne

FS indledte med en meget rammende sammenligning af to forskellige definitioner på en bibliotekar, taget fra nudansk ordbog.

FS beskrev først det gamle Slagelse Centralbiblioteks traditionelle organisation fra 70erne og frem til 2003. Der var udlån, børnebibliotek, læsesal, musikafdeling, oplandsafdeling og katalogafdeling. Biblioteket fik ny organisation i 2003, da man fik nyt bibliotek, og organisationen er nu blevet justeret igen i forbindelse med kommunesammenlægningen.

I 2003 blev organisationen opdelt i grenene: Viden og Organisation (= reference og faglitteratur) samt: Børn og Kultur (= børn, skønlitteratur og musik), og under disse ligger så en del tværgående funktioner, f. eks. bestilling, uddannelse, arrangementer. I den sammenlagte kommune opretholdes denne opdeling, men nu under områderne: Slagelse, Korsør og Skælskør.

Tidligere lå alt teknisk arbejde i den gamle katalogafdeling. Ved omlægningen blev alle flyttet ud i de nye grene, men kompetencerne blev flyttet med. De tværgående funktioner går således på tværs af de fysiske afdelinger. Det betyder, at Viden og Info køber faglitteratur til alle afdelinger, men omvendt kan f. eks. Skælskør også udføre et køb til alle afdelinger på tværs.

Bibliotekets brugere søger både i Slagelses egen katalog og i bibliotek.dk, og derfor udløser bestillinger et køb. Bibliotekarerne importerer poster fra netpunkt, og de importerede poster opdateres så efter levering. Alle poster indberettes til Danbib, der genbruges så vidt muligt, men der beriges sjældent. De 5-6 personer, der kan lave grundkatalogiseringer, er fordelt i den nye organisation.

FS fremhævede specielt lydbøgerne: Der købes og grundkatalogiseres udenlandske lydbøger. Disse kan ses på hjemmesiden: www.audiobib.dk.

Til sidst fortalt FS, at Informationsordbogen nu ligger i en ajourført version på nettet: www.informationsordbogen.dk

Ref. Bente Herborg Christensen

“Har personalet indflydelse på katalogen?” v/ Lone Møller, Vejle Bibliotek

Præsentation
Lone har været musikbibliotekar siden 1984, først ansat i Aalborg kunst & musikafd. knap 6 år netop i de år, hvor overgangen fra kartotek til data var en af hovedopgaverne. Dette arbejde var med til at skærpe hendes interesse for, hvordan konverteringen skete og hvilken betydning/hvilke muligheder oprettelse af bibliotekskatalogen kunne have på genfinding af data – specielt på musikområdet.
Lone var tilknyttet DB Aalborg som timelærer.

Lone blev derefter ansat på Vejle Musikbibliotek og blandt hendes arbejdsopgaver er katalogisering af musikmaterialer og at være superbruger på det lokale søgesystem.

Katalogens indhold
Lone mener at det er af stor betydning, at man kan berige den lokale og nationale katalog med de poster, der bedømmes til at være kvalitetsmæssigt & indholdsmæssigt i orden. De centrale fortegnelser inden for musikområdet er erfaringsmæssigt langtfra tilstrækkelige til at kunne klare lånernes efterspørgsel. Der bliver udgivet rigtig meget på lokalt niveau – i forbindelse med koncerter, i forbindelse med skolers afslutningsopvisninger, cd’er med lokale kunstnere som ikke formodes at være økonomisk bæredygtige for de store pladeselskaber osv. Disse udgivelser kan sagtens være af rimelig høj kvalitet og nogle opnår nærmest kultstatus og er derfor oplagte emner for ethvert velassorteret musikbibliotek.

På det internationale musikmarked er internettet den bærende faktor.

Præsentation/genfinding af data
Inden for musikområdet er der specielle for præsentation af data. Eksempelvis går langt de fleste forespørgsler i en musikafdeling på en bestemt instrumentsammensætning, en bestemt personsammensætning, en bestemt genre, et enkelt musiknummer eller måske musik spillet live på Isle of Wight …
Der spørges altså mere på indholdet af posten end på en bestemt kunstner/cd-titel. En del af disse behov tilgodeses bedst ved lokal tilretning af katalogen, det kan være tilføjelse af lokale emneord til posterne , oprettelse af andre lokale felter og tildeling af særopstillinger. Der kan også være tale om at udforme særlige visningsformater og på musikområdet skal man tage stilling til om katalogen skal præsentere materialets titel eller værkets standardtitel.
Konklusion
Lone konkluderer at det er vigtigt lokalt at have detaljeret viden om data for at udnytte den lokale katalog optimalt og have mulighed for at lave lokale tilretninger så katalogen afspejler brugernes behov så godt som muligt.

Referent: Anne Serup

“Katalogisator søges: hvor henter vi i fremtiden folk der ved noget om formater og reglerne?” v / Hanne Hørl Hansen, Dansk BiblioteksCenter, Datadivisionen

Hanne Hørl Hansen præsenterede sig. Hun har været 23 år på DBC, hvor hun har arbejdet som katalogisator, og som underviser i formatering, Hanne har været databasekonsulent med ansvar for katalogproduktionen på DBC, og arbejder nu som bibliografisk konsulent i DBC’s Datadivision.
Hun har siddet i Fabitas bestyrelse, og er nu formand for DF’s Forum for Registrering.

Hanne indledte med en beskrivelse af Datadivisionen der beskæftiger ca. 40 indeksører (bibliotekarer). Kravene til indeksørerne på DBC er at de skal vide rigtigt meget om katalogiseringsreglerne, danMARC2-formatet, DK5 og emneindeksering, som er standarderne for kernekompetencen, der er registrering af mange forskellige materialetyper. Derudover skal de opbygge en masse erfaring i praksis og være omhyggelige og nøjagtige. I dag foregår oplæringen ved at erfarne indeksører videregiver deres viden til de nye. Selve oplæringen er sat til 16 måneder og ligger i helt faste rammer.

Derefter citerede Hanne Caroline Brazier, British Library, fra en konference i Island i februar i år, hvor hun beskriver de problemer disciplinen katalogisering har i forhold til omgivelserne. De består i: om kataloger efterhånden er irrelevante, om omkostninger og nytte af katalogisering er pengene værd, mindre biblioteksskoleundervisning i faget, lavstatus blandt studerende, og Google.
Se dem på engelsk i Hannes slides på Fabitas hjemmeside.

Hanne kunne se den samme tendens i Danmark, uden dog at vide om det skyldtes: den nutidige uddannelse, status i faget generelt, forventning om en udvikling, der vil minimere betydningen af indeksering, som vi kender det i dag, eller noget helt fjerde. Hanne mente ikke at det nødvendigvis havde noget med selve uddannelsen at gøre.

På trods af denne holdning er der store krav til indeksørerne, hvor de forventes at kunne håndtere store datamængder, nye materialer, ny teknologi, justere indholdet, understøtte bibliotekernes strukturelle behov og binde fortid og nutid sammen. Det kræver at de er dygtige håndværkere, har forståelse for standarderne og er i med- og modspil med brugerne.

Som underviser har Hanne oplevet, at kursisterne har følt sig bedre til at søge efter at have fået større formatkendskab. Men hun har også oplevet kursister med mangel på basal viden om formålet med katalogopbygningen og hvilke elementer katalogiseringsreglerne arbejder med.
Hun oplever et paradoks omkring katalogiseringskurser: Der er mange der efterspørger dem. De skal højst vare 1 dag og må ikke kræve nogen forudsætninger. Til gengæld skal de nå hele vejen rundt og sætte kursisten i stand til at katalogisere komplicerede sammensatte materialer perfekt.
Så efter Hannes opfattelse står kravene til moderne indeksører i skærende kontrast til de ressourcer, man vil ofre på uddannelsen af dem.

Hanne sluttede af med at opfordre beslutningstagerne til at tage stilling til disse spørgsmål (citat):

  • Hvilken rolle vil man tillægge katalogen i fremtidens bibliotek?
  • Er katalogen fremover et centralt redskab i den bibliotekariske identitet?
  • Kan og skal kataloghåndværk beherskes lokalt?
  • … eller være en udliciteret ekspertopgave?
  • Afhængig heraf: Hvilke krav stiller det til grunduddannelse, specialuddannelse og efteruddannelse?

Hannes sidste bemærkning var, at det krævede meget at kunne håndværket rigtigt. Men hun stillede samtidigt spørgsmålet om man skulle kunne håndværket for at kunne søge ordentligt, eller om et overblik var nok.

Ref. Bodil Dalgaard-Møller

” Uddannelse til katalogisering: hvad kræver det? v/ v/ Marianne Lykke Nielsen, Danmarks Biblioteksskole, Aalborg

MLN blev bibliotekar DB i 1983, og efter nogle års erhvervsarbejde kandidat i 1990. Senere blev hun ph.d.. MLN er nu lektor på Biblioteksskolen i Aalborg, og fokus for hendes arbejde har altid været registrering.

MLN mener at de færreste af de der bliver uddannet på Biblioteksskolen kommer til at arbejde på et bibliotek, og derfor lægges vægten i undervisningen heller ikke på det arbejde man laver på folkebibliotekerne, den bliver lagt på vidensorganisation.

Og det er som en del af vidensorganisation, at MLN foretrækker at anskue katalogisering. Her støttede hun sig til sin kollega, Birger Hjørlands, definition af vidensorganisation, hvor katalogisering anskues som vidensorganisation i “snæver forstand”, og denne aktivitet tjener det større formal “vidensorganisation i bred forstand”. Som et eksempel på vidensorganisation i bred forstand fremhævede hun udformningen af websider. Hun viste eksempler fra Vejle Biblioteks webside, Dansk Metrologisk Instituts webside, og Horsens Biblioteks “genre” side, hvor emneindekseringen muliggør de brugergrænseflader man har lavet.

En anden form for vidensorganisation og registrering er det der foregår i systemer til dokumenthåndtering. Her afgør konteksten hvilke “bibliografiske” data man medtager.
Katalogisering/registrering sker i samspil med et stykke software, og det skal man også vide noget om. Man skal forstå at skabe et værktøj som fungerer i en bestemt kontekst, og bibliotekaren skal vide hvordan hun kortlægger konteksten.

Uddannelsen er nu under ombygning, men p.t. modtager de studerende fire semesters undervisning i vidensorganisation. Her stifter de bekendtskab med katalogisering, emneindeksering, og systemudvikling. Dertil er der også mulighed for valgfag og emnestudier indenfor vidensorganisation. Der er også et kursus om det brugerskabte web, og på kandidatuddannelsen er modulerne vidensorganisation, informationsformidlings teori, og systemer til vidensorganisation også relevante.

MLNs eget ønske til den fremtidige udvikling af studiet på DB er at de studerende må få mulighed for formatering i praksis-altså adgang til at oprette poster i en database.

Ref.: Kate Toft Madsen

Afrunding på temadagen “Hvad kommer efter de tekniske afdelinger”

Dagen sluttede ved at ordstyreren, Bodil Dalgaard-Møller, bad temadagens deltagere om at bruge et par minutter på at snakke sammen om hvad man havde fået ud af temadagen. Her er hvad vi talte om ved vores bord:

  • At det er vigtigt at overbevise beslutningstagere om katalogiseringens betydning
  • At det var dejligt, at være med til en dag hvor man kunne snakke indforstået omkring katalogisering.
  • Måske skulle man indføre en katalogløs dag-så kan de lære det!
  • Sjovt, at møde nye mennesker.
  • Ens faglig stolthed fik et nøk opad!
  • At det er vigtigt at man ikke kun katalogiserer, men også deltager i publikumsarbejde.
  • Katalogiseringen er forudsætningen for søgning-og det er vigtigt at fremhæve forbindelsen.

Ref.:Kate Toft Madsen