.
Resource Description and Access: an introduction v./Dr. Barbara B. Tillett, LC

Barbara Tillett var hovedtaler på temadagen om RDA fredag den 21. November på DBC. Det var en fantastisk givende og dejlig oplevelse at høre en så engageret og fagligt indsigtsfuld person fortælle om grundprincipperne og mulighederne i de kommende katalogiseringsregler i den angloamerikanske verden.

Barbara indledte med at ridse baggrunden op: situationen har ændret sig – de teknologiske muligheder gør, at vi ikke længere opererer med lukkede bibliotekskataloger, online mulighederne gør, at vi deler data, så der er brug for regler, der tager hensyn til internet-miljøet, og vi må lagre og organisere data på nye måder. Dertil kommer, at universet af data foruden bøger også omfatter mange andre medier, som skal registreres efter fælles kriterier.

Derefter gav Barbara et historisk rids – først over de vigtigste fælles fikspunkter i katalogiseringens historie, og dernæst over bibliotekskatalogens udvikling fra British Museums bogkatalog fra 1841 over Cutters kortkatalog i 1876, de gamle LC regler fra 1940’erne, hvor de enkelte problemer blev løst ad hoc (from case to case) over Lubetskys Paris principper fra 1961 og ISBD i 1969, AACR2 og endelig FRBR. Barbara beskrev udviklingen fra bogkatalog over kortkatalog og senere database til internetkatalog og omtalte samtidig udviklingen i det internationale samarbejde gennem IFLA.

Så fik vi en grundig gennemgang af FRBR-begrebsapparatet. Barbara understregede, at det er en begrebsmodel, en ny måde at anskue katalogdata på, der bl.a. er grundlag for Dublin Core. FRBR opdeler data i enheder, relationer mellem enheder og de attributter, som knytter sig til dem. Enhederne er: Værk, repræsentation, dokument og eksemplar, og Barbara gennemgik, hvorledes data fordeler sig i forhold til enhederne. Hun vendte så tilbage til eksemplet med British Museums bogkatalog og illustrerede, hvorledes man også her kan udpege attributter, som knytter sig til enhederne på værk- dokument- og eksemplarniveau. På samme måde gennemgik hun et eksempel fra LCs online-katalog og viste, at FRBR faktisk ikke adskiller sig så meget fra de tidligere metoder, men begreberne gør det lettere at overskue en struktur.

I internet-samfundet produceres metadata mange forskellige steder af folk med forskellige forudsætninger, og bibliotekskataloger fungerer ikke længere som isolerede enheder. Data kan deles på mange leder, og genbruges fra forskellige kilder, derfor er RDA snarere et sæt generelle principper, og disse kan anvendes uafhængigt af, hvilket format, der benyttes. Barbara fortalte om arbejdet med principperne, og om målene. RDA skal fungere i en digital sammenhæng, og skal kunne anvendes over for alle typer ressourcer og alle indholdstyper. Reglerne udvikles af de amerikanske, britiske, canadiske og australske biblioteksorganisationer, men da de også skal kunne spille sammen med andre standarder, samarbejdes f. ex. Også med forlagsorganisationer.

Barbara gennemgik også begreberne i den nye terminologi og sammenholdt den med terminologien i AACR, og hun viste, hvorledes scenariet omkring katalogisering vil ændre sig, når data ikke længere samles i poster, men ligger i klynger, der lænkes til enhederne, når et produkt beskrives. Hun understregede, at arbejdet med autoritetsdata får meget større betydning.

RDA vil komme til at ligge som et web-redskab på nettet, hvor man kan have sin egen profil med egne noter, som man gemmer.

Til sidst viste Barbara også nogle eksempler på karakteristiske ændringer i forhold til kendt praksis: Man vil for eksempel kunne medtage alle ophav, også når der er flere end 3 – det letter genbruget fra andre kilder (f. ex. Forlag). GMD (general material designators – hos os materialetyper) vil blive fordelt på tre attributter: content type (f. ex. Musik), media type (f. ex. Lyd), og carrier type (f. ex. CD). Det er nyt i forhold til de amerikanske regler, men ikke så revolutionerende for os, som forholdt os til problemet i forbindelse med indførelsen af 009 i DanMarc2.

Sammenfattende kan man sige, at mens AACR fokuserede på at lette beskrivelsen af dokumentet, så har RDA fokus på at lette søgning og fremfinding, og dermed på at forbedre katalogens funktion i forhold til brugeren.

RDA forventes at træde i kraft i 2010, og set i lyset af, at der genbruges rigtig mange amerikanske poster i danske biblioteker, kan det ikke undgå at få indflydelse på vore kataloger, uanset hvad der besluttes i relation til danske poster.

(Ref. BHC)