.
Hvad er hovedforskellene mellem de nugældende danske katalogiseringsregler og RDA? referat af oplæg v./Hanne Hørl Hansen

referat af oplæg v./Hanne Hørl Hansen, Bibliografisk konsulent, DBC

Hanne indledte med at sige, at hun havde set RDA-draftet som blev offentliggjort d. 17. november 2008, men at hun endnu ikke havde haft mulighed for at nærlæse det, så hendes oplæg ville ikke være at betragte som ekspertudsagn. RDA vil blive testet i løbet af 2009 og implementeret i USA i 2010.
De danske regler er grundlæggende baseret på AACR2, de blev revideret i 1998 af hensyn til onlinekatalogen og de nye materialetyper, som var svære at indpasse i de gældende regler. AACR2 er stadig grundlaget for de danske regler. Ligesom i AACR2, er det grundlæggende fokus i de danske regler at beskrive det enkelte materiale og at give access til materialet gennem opslag.

RDAs mål er at understøtte FRBR-tankegangen dvs at sætte brugerne i stand til at finde, identificere, vælge og få adgang til materialerne. Fokus på FRBR betyder at det stadig skal være muligt at identificere det enkelte materiale og at der samtidig skal være særligt fokus på oplysninger som kan sætte materialet i en sammenhæng på værk-, repræsentations-, dokument- og eksemplarniveau. Det betyder opprioritering af valg af opslag (ophav, titler) og autoriseret udformning af disse. Emnebehandlingen skal også på sigt integreres for at understøtte mulighederne for at vise relationer for brugerne.

RDA er ikke opdelt efter materialer og optræder frigjort fra format og ISBD-tegn. RDA er principbaserede regler som overlader mere til indeksørens skøn, og de kræver formentlig større overblik hos indeksøren.

Hanne havde en række eksempler på væsentlige forskelle mellem AACR og RDA:

  • Alle oplysninger fra materialet kan bruges, det skal kun markeres hvis oplysninger hentes udefra.
  • Ifølge RDA skal man citere oplysninger, som de står i materialet, det vil være et dansk forslag at korrigere fejl i en note som praksis er i dag.
  • I RDA vil materialetype: indhold + fysisk medie være erstattet af content + media + carrier f.eks performed music, audio, audio disc
  • Ifølge RDA vil der være valgfrihed mellem at medtage alle ophav eller kun det første med angivelse af hvor mange der yderligere er f. eks [and three others]
  • Ifølge RDA skal samtlige publiceringssteder nævnes
  • Ifølge RDA bliver det muligt at angive funktionskode for ophav i forbindelse med opslag, f. eks. For oversætter

Hanne mener at det er muligt at lave en RDA-post i danMARC2 under forudsætning af at der sker tilpasninger af formatet.

Vi kan ikke lukke øjnene for RDA, det er nødvendigt med globalt genbrug af poster. Der en generel tendens til at lægge vægt på hvorfor der registreres, og RDA åbner for samarbejde med andre leverandører om metadata uden marc-formatets begrænsninger.

Under diskussionen blev det fremhævet at der bliver stadig større behov for autoritetsposter, og det blev oplyst at DBC har et projekt undervejs.

RDAs regelsæt er meget omfattende og Leif Andresen kunne forestille sig, at der vil være behov for skemaer til daglig brug, den enkelte katalogisator vil ikke kunne have hele overblikket.

(Ref. Anne Serup)