.
Hvad kommer der til at ske i Danmark i anledning af RDA? / referat af Erik Thorlund Jepsens oplæg

referat af oplæg v./Erik Thorlund Jepsen, Konsulent, Styrelsen for Bibliotek og Medier

Temadagens 3. indlæg kom fra Erik Thorlund Jepsen(ETJ), der er bibliografisk konsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier og sekretær for Bibliografisk Råd.
ETJ indledte med at beskrive Styrelsen for Bibliotek og Mediers rolle i forbindelse med katalogisering/bibliografisk registrering i Danmark – d.v.s. at Styrelsen har ansvar for de danske katalogiseringsregler og for Danmarc2-formatet, der med indførelsen i 1998 fastholdt danske regler på området. Styrelsen har ligeledes formelt ansvar for DK5 og for Vejledning i konvertering fra MARC21 til Danmarc2.

ETJ fremhævede, at Styrelsen ikke vil træffe egenrådige beslutninger ang. ja eller nej til indførelse af RDA i Danmark. Omdrejningspunktet for beslutningerne vil være Bibliografisk Råd, der skal også indhentes synspunkter fra andre relevante råd og udvalg, og endelig skal der være høringsrunder i bibliotekssektoren.
Inden beslutning om RDA skal følgende forhold overvejes/analyseres:

  • RDA skal resultere i et bedre produkt især for brugerne,
  • RDA skal resultere i effektiviseringsgevinster og/eller billigere produkter (i form af genbrug/konvertering af data og samspil med andre systemer)
  • Hvad mister vi ved ikke at skifte til RDA?

Ideelt set skal der ses på langsigtede gevinstmuligheder og ikke kun kortsigtede udgifter.

Styrelsen for Bibliotek og Medier vil anbefale et skift til RDA under 3 forudsætninger:

  1. Evalueringen hos Library of Congress betyder implementering af RDA i USA og andre lande
  2. Der må ikke ske væsentlige ændringer i indhold og form i RDA
  3. Der skal være opbakning fra Bibliografisk Råd og fra den øvrige danske bibliotekssektor.

Herefter gik ETJ over til spørgsmålet om eventuel oversættelse af RDA-regelsættet til dansk, og han mente, at det ville være for dyrt at få det hele oversat, men det er vigtigt at terminologien er på plads – der skal være enighed om begreberne.

Endemålet med RDA er klient- og brugertilpasset visning, og for at det skal lykkes, kræver det ifølge ETJ samspil af en række væsentlige elementer: mennesker (skal tilpasse sig), regler, katalogiseringspraksis, formater, systemer, præsentation, brugertilfredshed/brugerrelevans og effektivitet. Han påpegede herunder, at der ligger en stor udfordring i at arbejde meget mere med normative former og autoritetsdata i stedet for de deskriptive data, som er nemmere at fremskaffe eller genbruge. MARC-formaterne er stærkt udfordret af de nye regelsæt fra RDA, FRBR og FRAD, men MARC kan sikkert omformuleres/ændres, selv om MARC som udgangspunkt ikke er beregnet til relationsbaserede systemer.

Registrering og lagring af eksplicit information om værk, repræsentationer, dokumenter og eksemplarer giver entydig, sikker og fleksibel mulighed for at lave bruger- og behovsorienteret visning.

Erik TJ konkluderede til slut, at et skifte til RDA sandsynligvis kun vil ske efter en konsensus-beslutning mellem de berørte parter. Hele regelsættet vil ikke blive oversat til dansk – det er for dyrt – det vil kun ske i uddrag, og derudover vil der være betydelige omkostninger til uddannelse og oplæring. Gevinster på kortere og længere sigt for bibliotekssektoren vil være øget samarbejde og øget genbrug, mens det for brugerne vil være større relevans og tilfredshed med indholdet i databaserne.

Fra salen blev efterfølgende spurgt: Hvad siger systemleverandørerne til et eventuelt skifte til RDA? De tilstedeværende repræsentanter svarede, at de vil afvente vedtagelse af nye regler.

(Ref. Lene Østergaard)